Ny håndboldfusion i støbeskeen

Viborgs fusionsplaner med Tvis/Holstebro vil skabe nyt, slagkraftigt storhold

Per Leegaard er måske på vej til Holstebro. (Foto: Andreas Szlavik)
Per Leegaard er måske på vej til Holstebro. (Foto: Andreas Szlavik)

Viborgs håndboldmænd skal sparkes ud af domkirkebyen hurtigst muligt.

Mikkel Aagaard, Gabor Csaszar, Dane Sijan, Morten Bjerre, Per Leegaard og de andre skal sendes 45 km vestpå til Holstebro.

De to ligaklubber taler om at fusionere fra næste sæson for at skabe et slagkraftigt mandskab med hovedsæde i Holstebro, fordi mændene i Viborg med alt for svingende resultater skader domkirkebyens berømte håndboldpiger.

Sidst Viborg prøvede at sende mændene til Skive, gjorde sponsorerne oprør, mens der denne gang har været i ro i kølvandet på Viborg-direktør Peter Cassøes nyeste påfund med at skabe et såkaldt regionalt mandskab.

En bedre forretning
– Jeg kan bekræfte, at vi taler med Tvis/Holstebro, men der er også andre klubber i spil, siger Peter Cassøe, der først regner med, at der er nyt om fusionsplanerne sidst på måneden, når Viborgs bestyrelse samles.

En opsplittelse vil i følge iagttagere gøre Viborgs suveræne damehold til en endnu bedre forretning, så der er en god bagtanke med en fusion.

Imens kan klubberne fortsætte med at flirte og lufte ideer om et samarbejde.

Det er ifølge Ekstra Bladets oplysninger planen, at to tredjedele af hjemmekampene skal spilles i Holstebro, der er mere attraktiv end de andre bejlere, Skive og Stoholm.

Vestjyderne har flere penge at gøre godt med og lagt sammen me, hvad Viborg bruger på mændene, kan de to klubber skrue et budget sammen som sagtens kan matche de omkringliggende klubber som f. eks. BSV og Skjern.

Lemvig uinteressant
Tvis/Holstebro har længe været villig til at fusionere og signaleret interesse for at blive en del af den lokale fodboldgigant FCM på trods af, at borgerne i Holstebro uden for banen er rasende over, at et kommende sygehus f.eks. skal placeres i Herning og ikke i Holstebro.

Selv om det ville være mest naturligt, at det var Tvis/Holstebro og ikke Viborg, som kiggede vestpå, er topholdet i den næstbedste række, Lemvig, uinteressant for Tvis/Holstebro, fordi klubberne bl.a. har samme bank som hovedsponsor, så der ikke ret mange penge at hente i slå kludene sammen.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere