FCK-fløj får EM-chance

FCK´s Louise Lyksborg er indkaldt til næste uges træningssamling med landsholdet

Står det til landstræner Jan Pytlick, får han kun brug for unge Louise Lyksborg frem til 24. november, hvor Josephine Touray efter planen bliver klar igen. (Foto: Jacob Ehrbahn)
Står det til landstræner Jan Pytlick, får han kun brug for unge Louise Lyksborg frem til 24. november, hvor Josephine Touray efter planen bliver klar igen. (Foto: Jacob Ehrbahn)

Jan Pytlick har været nødt til at indkalde FCK-fløjtalentet, Louise Lyksborg, i stedet for Josephine Touray, hvis knæproblemer er blevet konkretiseret til at handle om en væskeansamling, der kræver en uges pause.

Landstræner Jan Pytlick ser intet dramatisk i situationen og regner med, at Touray møder den 24. november, når EM-forberedelserne går ind i den sidste fase efter den kommende uges mønstring, afsluttende med kampe mod Rusland, Norge og Angola på norsk grund.

20-årige Louise Lyksborg har spillet 13 landskampe, og skal - hvis ellers Touray meldes klar - konkurrere om en EM-plads med Maibritt Kviesgaard, GOG, og Kristina Bille, Aalborg DH.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere