Tvis risikerer straf

Dansk Håndbold Forbund går ind i sag om en ulovlig spiller hos Team Tvis Holstebro

Heino Holm og Tvis Holstebro risikerer straf efter brug af en ulovlig spiller i kampen mod FCK. (Foto: Ernst van Norde)
Heino Holm og Tvis Holstebro risikerer straf efter brug af en ulovlig spiller i kampen mod FCK. (Foto: Ernst van Norde)

Da Team Tvis Holstebro slog mestrene fra FCK Håndbold 34-31 9. november, benyttede det jyske mandskab sig angiveligt af en spiller, der ikke var berettiget.

Derfor har Dansk Håndbold Forbund nu besluttet at gå ind i sagen.

- Forelagt oplysninger om, at Team Tvis Holstebro i kampen i Håndboldligaen mod FCK Håndbold søndag 9. november 2008 angiveligt har benyttet en spiller, der ikke var spilleberettiget, har Dansk Håndbold Forbund besluttet at indbringe sagen for forbundets disciplinærudvalg, skriver forbundet på sin hjemmeside.

- Team Tvis Holstebro vil snarest indgive en skriftlig redegørelse for forløbet, og herefter vil disciplinærudvalget behandle sagen. Det forventes, at en afgørelse foreligger senest ved udgangen af indeværende uge 46, står der videre.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere