Fruelund glad for at være tilbage

Katrine Fruelund ligner et godt supplement til EM-truppen, men den endelige rolle ligger ikke fast endnu

Katrine Fruelund deltager i træningen forud for Møbelringen Cup. (Foto: AP)
Katrine Fruelund deltager i træningen forud for Møbelringen Cup. (Foto: AP)

Der er sandsynligvis comeback til Katrine Fruelund, når Danmark deltager i Møbelringen Cup i Norge i slutningen af måneden.

Randers-profilen er af landstræner Jan Pytlick udtaget til træningssamlingen forud for den traditionelle turnering.

- Jeg har talt med Jan flere gange og er glad for, at han måske kan bruge mig, siger Fruelund ydmygt til ekstrabladet.dk torsdag.

Hun er ikke sikker på, hvilken rolle, Pytlick har tiltænkt hende.

- Nej, jeg ved ikke, om jeg skal afløse hist og pist i angrebet, eller om jeg skal tage en tørn i forsvaret, siger hun.

- Jeg har fulgt hende et stykke tid. Men én ting er at se hende spille for Randers. Noget andet er at se hende til træningen og se hende fungere sammen med de andre spillere, siger Pytlick.

Spillerne samles 17. november, og Pytlick udtager den endelige trup til Møbelringen Cup dagen efter.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere