Fruelund tilbage på landsholdet

Katrine Fruelund er af landstræner Jan Pytlick udtaget til træningen forud for Mølberingen Cup og vender dermed tilbage til landsholdet

Katrine Fruelund vil tilføre landsholdet en stor portion rutine, når hun vender tilbage. (Foto: Andreas Szlavik)
Katrine Fruelund vil tilføre landsholdet en stor portion rutine, når hun vender tilbage. (Foto: Andreas Szlavik)

Én af landets største håndboldprofiler de seneste 10 år, Katrine Fruelund, er stærkt på vej tilbage til landsholdet.

Det oplyser Danmarks Håndbold Forbund på sin hjemmeside torsdag.

Fruelund er én af 21 spillere, som landstræner Jan Pytlick har udtaget til sin trup forud for den norske turnering Møbelringen Cup, der spilles 21.-23. november.

30-årige Fruelund har spillet 173 landskampe og scoret 555 mål. Hun meldte fra sidste år som følge af en fodskade. Landsholdet mødes og træner sammen 17. og 18. november, hvorefter Pytlick udtager de spillere, der skal med til Norge.

Danmark møder Rusland, Norge og Angola i turneringen, der ligger midt i en træningslejr forud for EM i Makedonien.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere