Annonce:
Annonce:

Hansen stortrives i Barcelona

Mikkel Hansen får masser af spilletid og nyder livet i den catalanske hovedstad

Mikkel Hansen i aktion for FC Barcelona. (Foto: Lars Poulsen)
Mikkel Hansen i aktion for FC Barcelona. (Foto: Lars Poulsen)
Annonce:
Følg Håndbold
Señor Mikkel har det godt og nyder livet i Barcelona, hvor der har været relativt stille, mens de europæiske ligaer har ligget stille på grund af kampe i EM-kvalpuljerne.

- Vi har løbet en del og styrketrænet en masse. Det har været helt perfekt, og jeg kan kun sige, at jeg nyder livet i FC Barcelona og suger til mig hvert sekund, siger Mikkel Hansen.

Den 20-årige sjællænder har fået masser af spilletid, og der går fortsat et par uger, før veteranen Iker Romero er klar til at gå ind og spille igen.

- På det seneste har jeg delt spilletid med Demetrio Lozano, men det allervigtigste er, at jeg lærer hele tiden. Træneren bruger mig også i forsvaret og giver mig masser af instrukser til træning, og det er jo lige, som jeg vil ha’ det.

- Jeg har hele tiden sagt, at jeg vil være en tovejs-spiller, og så gælder det bare om at suge til sige, siger Mikkel Hansen.

På toppen
- Jeg føler, jeg er på toppen, og hver træning er bare enormt spændende - også fordi man spiller håndbold her på en lidt anden måde, end jeg er vant til.

- Jeg nyder det bare, siger Mikkel Hansen, der netop har forhandlet en aftale med Hummel hjem.

Danskerklubben led et smerteligt hjemmebane-nederlag til Kiel i Champions League og tabte for nylig en svær udekamp i Portland, så Barca p.t. ’kun’ er nummer to i ligaen.

- Vi har set en del video og konstateret, at vi lavede en del dumme fejl. Der er bare forskel på et sammenspillet hold og så det, vi har lige nu, hvor vi er i en opbygningsfase.

- Men det skal nok komme, og der er jo ingen, der siger, vi ikke kan flyve til Kiel og vinde den modsatte kamp, vel?
Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Spar med
Elpris LIGE NU
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:

Mest læste lige nu

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Deres løgne skyldes had eller kærlighed til Messerschmidt

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: