FCK tabte Champions League-debut

FCK Håndbolds kvinder indkasserede et ærgerligt 27-28-nederlag til østrigske Hypo Niederösterreich i sin Champions League-debut

Anja Andersen og FCK Håndbold måtte se Hypo Niederösterreich rende med sejren søndag. (Foto: Henrik Schütt)
Anja Andersen og FCK Håndbold måtte se Hypo Niederösterreich rende med sejren søndag. (Foto: Henrik Schütt)

FCK Håndbold fik ikke den bedste start på kvindernes Champions League, da det søndag blev til et 27-28-nederlag på hjemmebane mod sidste sæsons nummer to i turneringen, Hypo Niederösterreich.

Anja Andersens mandskab fik ellers en rigtig god start på kampen og førte på et tidspunkt i første halvleg med hele fem mål.

Men østrigerne fik udlignet til 13-13 lige inden pausefløjt og bragte sig i føring med 21-17 med mindre end et kvarter tilbage af kampen.

Hjemmeholdet fik dog kæmpet sig tilbage i kampen til stillingen 26-27 kort før tid. Et brændt straffekast af FCK's Maren Baumbach betød imidlertid, at FCK ikke længere kunne nå op.

FCK har dog stadig gode muligheder for at gå videre fra puljen, hvor de øvrige deltagere hedder Budocnost og Orsan Elda Prestigio.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere