Rikke Nielsens karriere er slut

En skadet tommelfinger betyder, at Aalborg DH-spilleren er færdig på topplan

Rikke Nielsen må indstille karrieren på grund af en skadet tommelfinger. (Foto: Lars Poulsen)
Rikke Nielsen må indstille karrieren på grund af en skadet tommelfinger. (Foto: Lars Poulsen)

Rikke Nielsen har spillet sin sidste kamp på topplan. Bagspilleren må indstille karrieren på grund af flere skader i den ene tommelfinger. Det bekræfter hun i en pressemeddelelse udsendt af Håndbold Spiller Foreningen.

- Det er utrolig trist at skulle sige farvel til håndbolden på denne måde. Jeg har altid elsket håndboldspillet og vil komme til at savne livet som håndboldspiller. Jeg havde håbet at kunne afslutte karrieren stille og roligt i Aalborg DH, men en skade kom i vejen for mig. Klubbens fysioterapeut mener, at risikoen for at spille er for stor, og det har jeg nu taget til efterretning, forklarer Rikke Nielsen i pressemeddelelsen.

Spillerforeningen vil nu sikre, at spilleren får sin løn i resten af kontraktperioden med Aalborg DH. Den nordjyske klub har ellers - i følge spillerforeningen besluttet at stoppe lønudbetalingen som konsekvens af karrierestoppet.

- Det er fuldstændig uacceptabelt, at spillere i Danmark åbenbart skal være bange for, om de får deres løn, når de bliver skadet. Skader er desværre en del af hverdagen for håndboldspillere, da håndbold er et højriskoerhverv, og det må klubberne regne med, erklærer formanden for Håndbold Spiller Foreningen, Torben Vinther.

- Det kan ikke være rigtigt, at lønnen fratages spillerne hen over natten i disse situationer. Der skal ingen tvivl være om, at Håndbold Spiller Foreningen vil bakke Rikke Nielsen 100% op i denne sag, som vi har gjort det tidligere, hvor spillerne ikke har fået deres løn fra Aalborg DH.

kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Anders Borup Sørensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen