FCK-storsejr over Boldsen-løse AaB

FCK Håndbold var hele 14 mål bedre end AaB Håndbold, da de to hold mødtes lørdag eftermiddag i Tele2 Ligaen

Selv om toppen er tæt i den danske Tele2 Liga i håndbold, så er der ét hold, som har skilt sig ud fra de andre. Sidste års grundspilsvindere FCK Håndbold er godt på vej til at gentage bedriften efter lørdagens storsejr på 37-23 over AaB Håndbold, der måtte undvære sin fiberskadede playmaker Joachim Boldsen.

Savnet var tilsyneladende stort for aalborgenserne, der kom skidt fra start i Frederiksberg Opvisningshal og var bagud hele 9-19 ved pausen. Det lykkedes ikke for nordjyderne at komme tættere på i anden halvleg, tværtimod måtte gæsterne altså rejse hjem med et 14-målsnederlag.

Så var der til gengæld langt mere spænding i Viborg, hvor hjemmeholdet tog imod lokalrivalerne fra Bjerringbro-Silkeborg. Gæsterne første 11-13 ved pausen, men i en hektisk slutfase lykkedes det for viborgenserne at hive en 27-26-sejr hjem.

FCK Håndbold fører Tele2 Ligaen med fem point foran en trio bestående af Århus GF, GOG og KIF Kolding, men københavnerne har dog spillet en kamp mere.

0 kommentarer
Vis kommentarer