Viborg tromlede FCK i pokalfinalen

Viborg HK vandt uden større besvær dagens pokalfinale for kvinder mod FCK Håndbold

Rikke Skov spillede - ligesom sidste år - en stor pokalfinale for Viborg HK. (Foto: Claus Bonnerup)
Rikke Skov spillede - ligesom sidste år - en stor pokalfinale for Viborg HK. (Foto: Claus Bonnerup)

Trods comeback og et par mål fra højre fløj af Janne Kolling måtte FCK Håndbold i dagens pokalfinale for kvinder se sig udklasseret af Viborg HK, som vandt med 27-21.

Bojana Popovic (8 mål) og ikke mindst Rikke Skov splittede gang på gang FCK-forsvaret med afslutninger fra distancen og indspil til stregen.

Københavnerne kom bedre med i 2. halvleg, hvor Popovic og Skov i perioder blev udsat for dobbelt mandsopdækning. Men trods indædt FCK-fight til det sidste kom Viborgs pauseføring på 14-7 aldrig i fare.

Det til trods for, at viborgenserne brændte hele fem straffekast på FCK-keeper Christina Pedersen.

0 kommentarer
Vis kommentarer