Gitte Aaen fortsætter i Viborg

Viborg HK har forlænget kontrakten med fløjspilleren Gitte Aaen, så den nu løber til 2010

Gitte Aaen fortsætter i Viborg til 1010. (Foto: Henrik Schütt)
Gitte Aaen fortsætter i Viborg til 1010. (Foto: Henrik Schütt)

Viborg HK og Gitte Aaen har forlænget aftalen, så fløjspilleren nu er at finde i den grønne trøje indtil sommeren 2010.

- Gitte Aaen har gennemgået en fantastisk udvikling i sin tid i Viborg HK, og efter min mening besidder hun så store kvaliteter, at hun burde en fast del af det danske landshold. Gitte er samtidig en rigtig dejlig pige, som træner seriøst og målrettet, og vi er glade for, at hun fortsat vil være at finde i klubben i de kommende år, siger sportschef Michael Hansen.

Den tidligere Frederikshavn-spiller er godt tilfreds med den nye aftale.

- Viborg HK er en kanonklub med ambitioner om at vinde det hele, og de ambitioner har jeg selvfølgelig også. Jeg har det godt i byen og er glad for at være en del af holdet. Samtidig har jeg også en alder, hvor tingene bare skal fungere, og i Viborg HK er der et rigtig godt miljø og en professionalisme, som man næppe finder andre steder, siger Aaen.

0 kommentarer
Vis kommentarer