Ny kontrakt til Kim Johannessen

Viborg HK's bagspiller Kim Johannessen har forlænget kontrakten til 2011

Kim Johannessen, her i kamp for Viborg i Champions League, fortsætter endnu tre år i klubben. (Foto: Claus Bonnerup)
Kim Johannessen, her i kamp for Viborg i Champions League, fortsætter endnu tre år i klubben. (Foto: Claus Bonnerup)

Viborg HK's bagspiller Kim Johannessen er blevet enig med klubben om en tre-årig kontraktforlængelse, så der nu er papir på samarbejdet til sommeren 2011.

- Jeg er rigtig glad for, at vi har lavet en langvarig aftale med Kim. Både på og udenfor banen er han en vigtig spiller for Viborg HK, og han repræsenterer en kontinuitet, som vi lægger meget vægt på. Han er en af den slags to-vejs spillere, som bliver stadigt vigtigere i moderne tophåndbold, siger klubbens sportschef Torben Østergaard.

- Jeg ser en stor sportslig fremtid i Viborg HK, som er en superklub med gang i mange spændende projekter. Klubben har hentet nogle gode spillere til denne sæson, og det tror jeg, man vil fortsætte med, så Viborg HK fortsat er at finde i toppen fremover. Derfor vil jeg også meget gerne blive her, siger Johannessen.

0 kommentarer
Vis kommentarer