Dalmose bekræfter: Viborg vil ha' mig

Vendsyssel vil ikke slippe ham, og Viborg vil gerne have ham. Spillet om Christian Dalmose er i gang

Følg Håndbold

Det bliver mere og mere officielt, hvad Ekstra Bladet kunne afsløre for en uge siden:

Christian Dalmoses besøg som cheftræner i Viborg ligner alt andet end et gæstevisit udelukkende med henblik på semifinalerne.

– Ja, jeg er blevet spurgt, om jeg vil træne holdet i de kommende sæsoner.

– Jeg vil ikke lyve, når Ekstra Bladet spørger mig så direkte. Men ellers har jeg ingen kommentarer.

– Du får ikke flere ord fra mig, fastslår Christian Dalmose.

Det er der en indlysende årsag til.

Viborgs 'førstehjælper' blev allerede i marts præsenteret som træner i Vendsyssel Håndbold. Og 1. divisionsklubbens direktør, Jan Hansen, slipper ikke uden videre den boss, der også er fyret op sponsormæssigt.

– Jeg kan da godt forstå, at Viborg vil have Christian. Men vi har altså ingen planer om, at han forlader os uden beregning.

– Viborg må købe ham fri, hvis det er sådan, det skal være. Men indtil nu har vi intet hørt fra klubben, siger Jan Hansen, til Ekstra Bladet.

Hans kollega i Viborg HK, Peter Cassøe, er mere fåmælt.

– Jeg kan ikke kommentere dine oplysninger. Vi er i gang med en proces omkring ansættelse af træner, og det kan tage nogen tid, lyder det affærdigende fra VHK-chefen.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.