Gigantium ikke godt nok til Dalmose

HÅNDBOLD: Aalborg DH's træner Christian Dalmose er frustreret over forholdene på hjemmebanen i Gigantium

Christian Dalmose kritiserer i skarpe vendinger Gigantium-hallen i Aalborg. (Foto: Kim Agersten)
Christian Dalmose kritiserer i skarpe vendinger Gigantium-hallen i Aalborg. (Foto: Kim Agersten)
Aalborg DH's træner Christian Dalmose er træt af forholdene i Gigantium. Hvis håndboldklubben ikke får bedre rammer at spille i, så frygter han, at det på sigt vil være slut med verdensklassehåndbold i Aalborg.

- Der bliver spillet badminton, afholdt loppemarked og alt muligt andet, så der er stor risiko for, at vi ikke kan spille vores kampe i ligaen og Champions League i Aalborg. Man ved aldrig, om det er koldt eller varmt i hallen, og det er ganske enkelt ikke forhold, som vi kan leve med. Det eneste, vi forlanger, er en arena, som de andre klubber har. Det kan ikke være rigtigt, at vi som nummer to i Danmark ikke kan have en håndboldarena, som altid er der for os, siger Christian Dalmose, der frygter for håndboldfremtiden, hvis holdet ikke får bedre forhold.

- Så kan det betyde enden for verdensklassehåndbold i Aalborg, for så ender det med, at vi må flytte vores kampe ud af byen, siger træneren.