Spiller sig ind i EM-varmen med 'hæderlig' kamp

Mads Christiansen var om ngen manden bag Danmarks sejr over Frankrig i Golden League i Norge

Mads Christiansen sætter Bertrand Gille af og spiller sig ind i EM-varmen med superkamp mod Frankrig. (Foto: Jens Dresling)
Mads Christiansen sætter Bertrand Gille af og spiller sig ind i EM-varmen med superkamp mod Frankrig. (Foto: Jens Dresling)

OSLO (Ekstra Bladet): Rusten skulle bankes af.

Det var landstræner Ulrik Wilbeks forklaring på den store forvandling mod Frankrigs olympiske mestre i den første kamp i weekendens Golden League-turnering i Norge.

Efter en elendig første halvleg kørte de danske europamestre Frankrig ud af banen i de sidste 30 minutter og vandt 33-29 efter 12-15 ved pausen. Eller rettere - danskerne løb Frankrig over ende.

- Når vi bare løber og løber, kan ingen andre følge med, påstår Ulrik Wilbek, der efter kampen havde travlt med at dele roser ud til bagkæden med Mikkel Hansen, Rasmus Lauge og ikke mindst Mads Christiansen.

Se også: Stort comeback af Wilbeks EM-hold

- Mads Christiansen har gjort det godt til træning og ’hæderligt’ i dag, sagde Ulrik Wilbek med et smil.

- Jo, Mads Christiansen har stået yderst på vippen, men har i dag taget et stort skridt tilbage i truppen.

- Nu har vi to gode venstrehænder, og det er alt andet lige en fordel, sagde Ulrik Wilbek, der også undskyldte de første 30 minutter med, at det er ni måneder siden, at landsholdet sidst har spillet sammen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere