OSLO (Ekstra Bladet): Lørdagens Golden League-kamp mellem Danmark og Kroatien lørdag eftermiddag var ikke mere end 10 minutter gammel, da det danske landshold blev ramt af en kedelig episode.
I et tilbageløb vred Rasmus Lauge tilsyneladende om i sit ene knæ, hvorfor han faldt om på banen i smerter.
Han blev efter kort behandling hjulpet fra banen, hvor han havde svært ved at støtte på sit ene ben.
Se også: Wilbek skærer EM-truppen til over to omgangeSe også: Stort comeback af Wilbeks EM-hold
Hvor alvorlig skaden er, er alt for tidligt at sige. Dagens tre oversiddere, Marcus Cleverly, Jesper Nøddesbo og Michael V. Knudsen, hjalp den uheldige Lauge i omklædningsrummet. Og de første meldinger gik på en meniskskade, der definitivt vil knække EM-drømmen.
- Det er muligvis menisk. Vi kan ikke sige mere på nuværende tidspunkt, siger Dansk Håndbold Forbunds pressechef Finn Tage Jensen.
I klub med Landin og Markussen
- Fysioterapeut Peter Poulsen synes ikke, at det ser for godt ud, men vi har endnu ikke afgjort, hvad vi skal gøre. Foreløbig er Rasmus Lauge blevet hjulpet i omklædningsrummet, siger Finn Tage Jensen.
I forvejen er Danmark blevet ramt af et par kedelige afbud. Først meldte Nikolaj Markussen fra til EM med en overrevet akillessene, og Niklas Landin er ude af weekendens stærkt besatte turnering i Oslo med en lårskade.
Rasmus Lauge er blevet erstattet af Aalborgs Mads Mensah Larsen.
Lauges uheld er nærmest forventet, da der spilles ovenpå et betongulv og allerede efter fredagens kamp klagede 5-6 spillere i følge pressechefen over 'ømme ben'.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.