Skader sender Wilbek på spillerjagt

Nikolaj Markussen er ude, og Rasmus Lauges EM hænger i tynd tråd. Derfor må landstræneren ud og se på nye emner til EM-truppen

Rasmus Lauge ødelagde sit knæ i lørdagens kamp. (Foto: René Schütze)
Rasmus Lauge ødelagde sit knæ i lørdagens kamp. (Foto: René Schütze)

OSLO (Ekstra Bladet): Landstræner Ulrik Wilbek har allerede aflyst den store EM-eksamen.

Nu er han også tæt på at aflyse udskilningsløbet om de sidste pladser.

Efter Rasmus Lauges formodede meniskskade i lørdagens kamp mod Kroatien og frafaldet af den akillesseneopererede Nikolaj Markussen er den tilbageværende EM-bruttotrup så smal, at alle der ellers er klar kan komme med til EM i Herning.

Eneste spørgsmålstegn er målmandsposten samt en forsvarsspiller.

Det er igen Søren Rasmussen, Flensburg mod Jannick Green, BSV om pladsen mellem stængerne og veteranen Kasper Nielsen, BSV mod den nye mand, Klaus Thomsen, Tvis Holstebro i forsvaret.

Derfor åbner landstræneren for, at ’en bobler eller to’ kan komme i betragtning.

Se også: Bekymret Wilbek



Se også: Åh nej: Lauge ude med skade

- Jeg skal ud at se på emner. Vi er ved at være for smalle, sagde landstræneren, som mandag 2. december vil udtage 17-18 EM-spillere.

Udmeldingen i kølvandet på Rasmus Lauges kedelige uheld giver Aalborgs nyerhvervelse, Marcus Mørk en ny chance.

Denne er klar efter en skulderoperation, når de danske mestre i næste uge skal til SønderjyskE.

Andre interessante emner kunne være stortalenterne GOG’s Niclas Kirkeløkke og KIF Kolding Københavns Lasse Andersson.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere