Ekstra Bladets bud: Sådan ser EM-truppen ud

Danmark rejser hjem med en mærkelig fornemmelse ovenpå skidt nederlag til Norge

Bo Spellerberg burde være med i EM-truppen (Foto: René Schütze)
Bo Spellerberg burde være med i EM-truppen (Foto: René Schütze)

OSLO (eb.dk) Det var godt, men også skidt.

Så det var med blandede følelser, at de danske spillere tog hver til sit efter weekendens EM-eksamen i Oslo.

- Det er en mærkelig fornemmelse, vi rejser hjem med, siger et af de store lyspunkter, BSV’s venstrehåndsskytte Mads Christiansen, der skød sig ind i varmen med gode præstationer mod Frankrig og Norge.

Eksamen endte, på grund af Nikolaj Markussens akillessene og Rasmus Lauges knæskade, med at blive til et lille udskilningsløb.

Seancen sluttede med 19 spillere, tilbage heraf tre målmænd, hvilket er to for mange, så efter weekendens kampe står valget mellem BSV’s Jannick Green og Flensburgs Søren Rasmussen, da HSV Hamburgs Marcus Cleverly reddede meget lidt.

Samtidig har Flensburgs styrmand Thomas Mogensen manglet, og da denne ifølge landstræneren var stærkt savnet, ligner det et farvel til en af forsvarsspecialisterne, enten Kasper Nielsen eller Klaus Thomsen.

Så EM-truppen kan få følgende udseende:

Målmænd: Niklas Landin, Rhein Neckar Löwen og enten Søren Rasmussen, Flensburg/Handewitt eller Jannick Green, BSV.

Markspillere: Højre fløj: Hans Lindberg, HSV Hamburg og Lasse Svan Hansen, Flensburg/Handewitt. Højre back: Kasper Søndergaard, Skjern og Mads Christiansen, BSV. Playmaker: Thomas Mogensen, Flensburg/Handewitt og Henrik Møllgaard, Skjern. Streg: Jesper Nøddesbo, Barcelona og Michael V. Knudsen, Flensburg/Handewitt. Venstre back: Mikkel Hansen, Paris, Mads Mensah, Aalborg og Bo Spellerberg, KIF Kolding København. Venstre fløj: Anders Eggert, Flensburg/Handewitt og Casper U. Mortensen, BSV. Forsvar: René Toft Hansen, THW Kiel og enten Klaus Thomsen, Tvis/Holstebro eller Kasper Nielsen, BSV.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere