Kiel er favorit til at blive mestre

René Toft Hansen og co. har fået fint forspring

René Toft Hansens THW Kiel er favorit til mesterskabet i Tyskland (Foto: Per Rasmussen)
René Toft Hansens THW Kiel er favorit til mesterskabet i Tyskland (Foto: Per Rasmussen)

KIEL (eb.dk): - Jeg forstår ikke dem, som siger, at THW Kiel ikke er storfavorit til at vinde mesterskabet. Kiel har trods alt vundet 9 af de sidste 10 mesterskaber.

Landsholdsanfører Niklas Landin og Rhein Neckar Löwen er ikke længere nærmeste udfordrer til suveræne Kiel med i alt 18 mesterskaber på bogen.

Se også: Kiel vinder altid til sidst

I godt 40 minutter var løverne fra Rhein Neckar Löwen ellers i gang med at pille hjemmeholdet ned fra tronen, men en mærkværdig udvisning af gæsternes topscorer Uwe Gensheimer blev starten på enden.

- Jeg vil ikke give dommerne hele skylden, men udvisningen var lidt underlig i forhold til, hvad der ellers skete på banen, siger Niklas Landin.

- Dommerne virkede mere påvirket af omgivelserne end os.

- Før jeg giver dem hele skylden, så lavede vi efterfølgende selv den ene dumme fejl efter den anden, og så vinder man altså ikke i Kiel, siger Niklas Landin.

Se også: Du kan stadig nå at se Mikkel Hansen

Med sejren kom THW Kiel i front med fem point til den nærmeste forfølger, som nu er Flensburg/Handewitt efter udesejren i Wetzlar over Ivano Balic og co.

- Vi går altid efter at blive mestre, siger Kiels René Toft Hansen.

- Godt nok har vi et fint forspring, men forude venter nogle svære udekampe i bl. a. Hannover og Flensburg.

- Vi kom i problemer, når vi lavede dumme fejl. Når vi kom til at stå i forsvaret, havde vi styr på Rhein Neckar Löwen, siger René Toft Hansen

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere