Camilla Dalby trak VM-nitten

Jan Pytlick har udtaget 15 af de 16 spillere, der skal til VM i Serbien - bomberen fra Montenegro i skarp duel med seks andre om den sidste plads i truppen

Camilla Dalby kæmper med seks andre spillere om den 16. og sidste plads i VM-truppen. (Foto: Lars Poulsen)
Camilla Dalby kæmper med seks andre spillere om den 16. og sidste plads i VM-truppen. (Foto: Lars Poulsen)

Jan Pytlick gav genvalg til 15 af de 16 spillere, han for nylig udtog til EM-kval-kampene mod Østrig og Litauen, da han torsdag middag offentliggjorde den trup, der i december skal stå for kalender-underholdningen ved VM i Serbien.

Camilla Dalby var ikke med i hatten. Venstrehånds-bomberen, der til hverdag tjener hyren i Montenegro for Buducnost, ’tabte’ slaget om pladsen på højre back, hvor landstræneren har nomineret Louise Burgaard og anføreren Line Jørgensen.

Se også: Dalby om klubskifte: Jeg har flyttet mig som menneske



Se også: Dalby: Jeg har lært meget i Montenegro

Den tidligere Randers-flækker er udtaget til træningslejren senere i november, hvor hun må slås for at overbevise landstræneren i den interne kamp om den 16. og sidste plads i truppen med fem bagspillere og en målvogter.

- Vi er helt afklarede med, at det er de 15 spillere, vi vil have med til VM, og det er den grundstamme, vi kontinuerligt har arbejdet med det sidste års tid. Det er ligeledes den trup, vi glæder os meget til at arbejde videre med i den proces, som vi er i gang med frem mod VM på hjemmebane i 2015, siger landstræner Jan Pytlick - og ’vi’ dækker i denne sammenhæng over makkeren og assistenten Ulrik Kirkely.

- Den sidste person i VM-truppen vil enten blive en ekstra målvogter eller en bagspiller, og det vil blive afgjort under den kommende samling, hvor vi har mulighed for at se de syv spillere an i både træning og kamp, siger Jan Pytlick.

De 15 VM-sikre spillere er:
Målvogtere: Cecilie Greve, HC Odense, og Rikke Poulsen, Vejen EH.

Venstre fløj: Ann Grete Nørgaard, Team Tvis Holstebro, og Maria Fisker, Viborg HK.

Venstre back: Stine Jørgensen, FCM Håndbold, og Pernille Holst Holmsgaard, København Håndbold.

Playmakere: Lotte Grigel, Team Esbjerg, og Kristina Kristiansen, Team Tvis Holstebro.

Højre back: Line Jørgensen, FCM Håndbold, og Louise Burgaard, Viborg HK.

Højre fløj: Trine Østergaard, FCM Håndbold, og Maibritt Kviesgaard, Team Esbjerg.

Stregspillere: Susan Torp Thorsgaard, FCM Håndbold, Mette Gravholt, Team Tvis Holstebro, og Marianne Bonde, København Håndbold.

De syv, der i lejren kæmper om den 16. og sidste plads:
Anne Sofie Hjort, Team Tvis Holstebro, Anne Mette Hansen, Ajax Kbh., Camilla Dalby, Buducnost, Lise Binger, Vejen EH, Rikke Ebbesen, Randers HK, Jane Schumacher, Skive fH, og målvogteren Søs Søby, København Håndbold.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere