Sensation: KIF Kolding dukket af midterhold

Skanderborg slog som første hold i år KIF Kolding København, der blev svækket af et rødt kort til målmand Kasper Hvidt

Kasper Hvidt fik en hovedrolle i KIF Kolding Københavns sensationelle nederlag til Skanderborg. (Foto: Larzs Poulsen)
Kasper Hvidt fik en hovedrolle i KIF Kolding Københavns sensationelle nederlag til Skanderborg. (Foto: Larzs Poulsen)

Målmand Kasper Hvidt så rødt, da mesterskabsfavoritterne KIF Kolding København sensationelt løb ind i sæsonens første nederlag i den ydmyg Morten Børup Hallen i Skanderborg. Hjemmeholdet vandt 27-25 efter at have været bagud 12-14 ved pausen.

Veteran-målmanden var ved stillingen 23-19 kommet ud af målfeltet i et forsøg på at gribe en bold i en Skanderborg-kontra, hvilket resulterede i ’et sammenstød’ og direkte rødt kort fra dommerparret Henrik Johnsen og Ken Cardezo.

Se også: BSV-topscorer ramt af grim skade



Se også: Boldsen mindes: Jeg spillede med Mikkels far

Da den normale udskiftningsmålmand Søren Westphael er skadet, måtte den tidligere ungdomslandsholdsmålmand Torsten Fries ind og forsøge at redde topholdets ære, men forgæves.

Et godt kæmpende hjemmehold, som undervejs fik Rasmus Kaagaard sendt ud på tilskuerpladserne efter 3x2 minutter, stod distancen og sikrede sig en fin skalp på flotte sidste 30 minutter.

Færingen Johan Hansen, som er i gang få dansk pas for at spille på det danske U20-landshold, var en af dem, der skilte sig ud i den dramatiske 2. halvleg.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere