Boldsen stopper karrieren

Joachim Boldsen er i gang med sin sidste sæson på højeste plan

Joachim Boldsen var blandt andet en del af AG København og slutter klubkarrieren for KIF Kolding København. (Foto: Jakob Jørgensen)
Joachim Boldsen var blandt andet en del af AG København og slutter klubkarrieren for KIF Kolding København. (Foto: Jakob Jørgensen)

Hele Danmarks håndbold-traktor Joachim Boldsen stopper sin karriere ved udgangen af indeværende sæson.

Det meddeler Boldens nuværende klub KIF Kolding i en pressemeddelelse.

På landsholdet nåede den populære håndspiller 186 landskampe og var blandt andet med til at vinde EM-guld i 2008 og VM-bronze i 2007.

Se også: KIF: Der skal trænes mere

Til daglig i klubregi brillerede Joachim Boldsens blandt andre for SG Flensburg Handewitt og var med til i 2004 at vinde klubbens første tyske mesterskab. I udlandet har Boldsen også spillet for Barcelona og Grosswallstadt.

I den danske liga har han repræsenteret Helsingør, GOG, Ajax/Farum, AaB, AG København og KIF Kolding København.

Endelig blev fanskaren kun større af deltagelsen i fjerde sæson af 'Vild med dans', hvor håndboldspilleren dannede par med Vickie Jo Ringgaard, men måtte trække sig fra programmet pga. en skade. Samme år, i 2007, udgav han bogen 'Ærlig talt'.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere