KIF Kolding København tilbage på sporet

Skadesplaget KIF Kolding København fik vasket nederlaget mod Skanderborg væk med sejr over Århus

Bo Spellerberg var bedste mand hos KIF Kolding København. (Foto: Claus Bonnerup)
Bo Spellerberg var bedste mand hos KIF Kolding København. (Foto: Claus Bonnerup)

KIF Kolding Københavns vikarierende træner Bill Suman må i nødens stund bede sin tilbageværende spillere om at finde de' skjulte' talenter frem.

Således er den hjemvendte Spaniens- og Tysklands-farer Torsten Laen for første gang siden teenager årene tilbage som playmaker og den spanske verdensmester Albert Rocas hopskytte, mens Bo Spellerberg må spille som i gamle gode dage, når han ellers ikke har overfrakke på.

Således blev pletten i form af sæsonens første nederlag forleden i Skanderborg effektivt vasket væk, da Århus blev besejret 27-22 (14-10).

Dermed fik Hele Danmarks Håndboldhold tanket selvtillid inden ’dobbeltopgøret’ i Champions League mod polske Vive Kielce med første kamp søndag i Brøndby og retur ugen efter i Kielce.

Se også: Skjern skal have en ny nr. 1

Men KIF Kolding København har fortsat en lang skadesliste med spillere som Kim Andersson, Kasper Irming, Boris Schnuchel, Simon Jensen og Lasse Boesen udenfor.

Sidstnævnte var i pausen inde for at varme op og smed også overtrækstrøjen i et nogle minutter, inden eks-landsholdsspilleren igen indtog tilskuerens rolle.

Lasse Boesen og 2681 tilskuere kunne i 2. halvleg se EM-kandidaten Bo Spellerberg folde sig ud og overtage den hovedrolle, som gæsternes eks-landsholdsspiller Henrik Hansen indtil da havde haft..

Han scorede ni gange heraf de første syv mål, inden Bo Spellerberg startede sit one man show.

Se også: Michael V. Knudsen på vej til den danske liga

Da landsholdsspilleren var færdig med at føre sig frem, havde han scoret ni gange og brændt et straffe.

Hos Århus måtte den normale topscorer Rune Ohm udgå med en finger, som formentligt kun var gået af led.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere