KIF Kolding København leverede sensation

KIF Kolding København og Bo Spellerberg var i hopla i Brøndby Hallen

Rocas var flyvende for KIF Kolding København i dag. (Foto: Lars Poulsen)
Rocas var flyvende for KIF Kolding København i dag. (Foto: Lars Poulsen)

KIF Kolding København-Vive Kielce 29-24 (17-12)

Hvis landstræner Ulrik Wilbek er i tvivl, må han være blevet overbevist.

Veteranen Bo Spellerberg er fortsat blandt Danmarks bedste spillere og må med til EM i Herning i januar.

Med 7 mål og næsten lige så mange frispilninger var han trods mandsopdækningen igennem det meste af 2. halvleg banens dominerende skikkelse.

Den kontroversielle bagspiller leverede en karrieren største kampe, da et skadesplaget KIF Kolding København skabte seensation og slog sidste sæsons Final 4-deltager Vive Kielce.

Hele Danmarks Håndboldhold vandt desuden over et par ungarske dommere, brødrene Csaba og Pal Kekes, der absolut ikke var hjemmedommere.

Vive Kielce med et halvt polsk og et halvt kroatisk landshold tilsat den spanske verdensmester Julen Aguinagalde på stregen kunne ikke skræmme KIF Kolding Københavns ’gamle cirkusheste’.

Tværtimod blev de vækket til kamp.

Således blev Kasper Hvidt i målet bedre og bedre, som kampen skred frem og diskede op med den ene store redning efter den anden, så Vive Kielces opbud af stjerner til slut ikke var meget for at skyde.

Samtidigt stod Lars Jørgensen, Joachim Boldsen og Torsten Laen som en mur foran deres målmand.

I angrebet viste den spanske verdensmester Albert Rocas sig også fra sin bedste side med otte fuldtræffere, da KIF Kolding København kom et kæmpe skridt nærmere det første mål i Champions League, som hedder 1/8 finalerne

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere