FCM får god lodtrækning i Champions League

FC Midtjyllands håndboldkvinder slap for at møde sidste års finalister i mellemrunden

Lærke Møller og Co. fik fin lodtrækning. (Foto: René Schütze)
Lærke Møller og Co. fik fin lodtrækning. (Foto: René Schütze)

FC Midtjyllands håndboldkvinder fik en god lodtrækning til mellemrunden i Champions League.

De danske mestre skal i gruppe 1 møde Vardar Skopje fra Makedonien, Thüringer HC fra Tyskland og IK Sävehof fra Sverige. De fire hold mødes ude og hjemme.

FC Midtjylland slap for at møde sidste års vindere, Györ fra Ungarn, og finalisterne Larvik fra Norge.

De er i stedet med i gruppe 2 sammen med Buducnost (Montenegro) og Krim Mercator (Slovenien).

FC Midtjylland imponerede stort i det første gruppespil, hvor klubben vandt fem kampe og kun tabte en enkelt.

Det betød, at den danske klub vandt sin gruppe foran Buducnost, FCT-Rail Cargo fra Ungarn og MKS Lublin fra Polen.

Se også: FCM-kvinder i ny Champions League-triumf

Første runde i mellemrunden bliver afviklet den 1.-2. februar næste år.

Der blev også trukket lod til de øvrige Europa Cup-turneringer.

I Cup Winners Cup skal Viborg og Team Tvis Holstebro mødes i 1/8-finalerne.

HC Odense skal i samme turnering møde Hypo Niederösterreich fra Østrig.

I EHF Cuppen skal Team Esbjerg møde DHK Banik Most fra Tjekkiet i 1/8-finalerne.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere