SVENDBORG (Ekstra Bladet): Så er spændingen udløst omkring de navne, der skal repræsentere Danmark ved decembers VM i damehåndbold i Serbien.
Fredag satte landstræner Jan Pytlick nemlig navne på de to sidste VM-billetter, og Pytlick satser stenhårdt på ungdommen.
Se også: VM-chok: Dansk nøglespiller udeDer er nemlig tale om to slutrunde-debutanter i form af den 19-årige venstrebacken Anne Mette Hansen, som til daglig slår sine folder i 1. Division for Ajax og playmakeren Jane Schumacher fra Skive.
- Vi så ingen grund til at udskyde det længere. Jane Schumacher er det naturlige valg på playmaker-pladsen. Hun har været med i forløbet siden marts, kender aftalerne og glider godt ind i spillet. Og så er hun en god allround-spiller, som jo også til dagligt holder et højt niveau i ligaen, siger Jan Pytlick i en pressemeddelse og forklarer videre:
Se også: Her er weekendens fedeste sport i tv- Anne Mette Hansen er jo en investering i fremtiden. Hun er en fremadstormende, ung spiller, der har store kvaliteter angrebsmæssigt. Hun er faldet godt ind på holdet, og vi er trygge ved at tage hende med og lade hende få noget mesterskabserfaring.
Anne Mette Hansen kommer med til slutrunden på bekostning af den mere rutinerede Camilla Dalby, mens Jane Schumacher drager fordel af den skade, der har tvunget Lotte Griegel til at melde afbud til VM.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.