TV: Danskerkvartet fik ram på Kiel

Anders Eggert blev topscorer, da Flensburg/Handewitt besejrede THW Kiel og sikrede sig førstepladsen

Anders Eggert blev topscorer med ni mål i Flensburg/Handewitts sejr over THW Kiel (Foto: Claus Bonnerup)
Anders Eggert blev topscorer med ni mål i Flensburg/Handewitts sejr over THW Kiel (Foto: Claus Bonnerup)

Flensburg/Handewitt-THW Kiel 34-30 (21-14)

Det er ikke bare snak, når Flensburg/Handewitt taler om at vælte THW Kiel af tronen.

For anden gang i denne sæson, og i øvrigt også for anden gang i træk på hjemmebane, slog grænseholdet med kvartetten, Anders Eggert, Lasse Svan Hansen, Thomas Mogensen og Michael V. Knudsen, i overdådigt spillehumør de 18 x tyske mestre med 34-30 og snuppede 1. pladsen med et forspring på et enkelt point.

Se også: Aalborg udspiller igen svenskere i Champions League

I første omgang kun til låns, da THW Kiel har spillet en kamp færre.

En udsolgt Flens Arena bar hjemmeholdet frem og inspirerede alle spillere til at vise sig fra deres bedste side med målmand Mattias Andersson som en forrygende sidste skanse.

Landsholdsfløjene, Anders Eggert og Lasse Svan Hansen, var skarpe fra start ligesom Thomas Mogensen, mens Michael V. Knudsen lige skulle trækkes op.

Se også: Hvidt før storkamp i Polen: De sværeste odds jeg kan huske

Tilsammen scorede de fire sikre danske EM-deltagere 25 af 34 mål med Anders Eggert som topscorer med nye 9 mål.

Det samme antal mål scorede han forleden i Champions League mod HSV Hamburg, så den lille fløj-spiller i form.

Hos taberne sled Rene Toft Hansen på stregen og i forsvaret og scorede en enkelt gang hos taberne.

Se et par af de danske lækkerier i kampen i tv-klippet herunder:

TV: Danske lækkerier på stribe i tysk topbrag

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere