Aalborg præsenterer Jacobsens afløser onsdag

Den nordjyske håndboldklub vil onsdag eftermiddag offentliggøre navnet på den kommende træner

Nikolaj Jacobsen forlader Aalborg til fordel for Bundesligaen og Rhein-Neckar-Löwen. (Arkivfoto: René Schütze/Polfoto)
Nikolaj Jacobsen forlader Aalborg til fordel for Bundesligaen og Rhein-Neckar-Löwen. (Arkivfoto: René Schütze/Polfoto)

Aalborg Håndbold vil onsdag eftermiddag klokken 15 præsentere klubbens kommende træner og assistenttræner.

Det attraktive trænerjob i Aalborg er blevet ledigt, efter at Nikolaj Jacobsen for nylig har indgået en kontrakt med Rhein-Neckar Löwen i den tyske Bundesliga gældende fra næste sommer.

Nordjyske.dk kunne i weekenden afsløre, at det bliver den tidligere landsholdsspiller Jesper Jensen, der skal stå i spidsen i Aalborg.

36-årige Jensen stoppede på topplan i Skjern efter sidste sæson. Han har de seneste måneder afprøvet sine trænerevner i Dame Håndbold Ligaen, hvor han i øjeblikket står i spidsen for Vejen EH.

Aalborgs nuværende assistenttræner Morten Bjerre stopper også i klubben efter den igangværende sæson.

Aalborg vandt i sidste sæson DM-guld, og det går i øjeblikket forrygende i Champions League.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere