Landsholdslegende var rasende på Wilbek

Hele håndbold-Danmark dirrede i foråret 2012, da det kom frem, at landstræner Ulrik Wilbek først havde sendt Lars Christiansen ned på b-landsholdet til en testkamp mod Tyskland. Og siden blev forundringen og forvirringen endnu større, da fløjen slet ikke spillede kampen.

Siden optrådte han i returkampen i Flensburg, hvilket skulle vise sig at blive hans sidste landskamp efter næsten 20 år i rødt og hvidt.

Wilbek droppede ham til OL, hvorefter Christiansen stoppede sin karriere. Det var i de måneder en skuffet, irriteret og rasende Lars Christiansen, der ikke havde meget godt at sige om sin landstræner.

Det fortæller han i sin bog 'Når Sandheden Skal Frem', der udkommer fredag.

Christiansen skriver i et særskilt afsnit om forløbet, der begyndte med EM-triumfen i Serbien i januar og som sluttede et lille års tid efter, hvor han fik sat sig sammen med Wilbek og talt tingene igennem.

- Jeg havde allerede før VM i 2011 fortalt landstræner Ulrik Wilbek, at det var mit mål, at min karriere på landsholdet skulle slutte på den måde (med OL i London, red.). Man kan selvfølgelig ikke give en spiller nogen garantier, når man spiller på højeste niveau, og slet ikke så langt ude i fremtiden. Det hverken kan eller skal man. Men vi havde talt om det, og det var et mål, som vi ville arbejde hen imod. Men så harmonisk skulle det ikke komme til at gå, skriver Christiansen .

Han medgiver i bogen, at han ikke havde spillet sin bedste slutrunde, og at han var klar over, at konkurrence frem mod OL var skærpet grundet færre pladser i truppen.

- 'Hvis du allerede nu ved, at jeg ikke kommer med, så vil jeg gerne vide det', sagde jeg til ham (Wilbek, red.). Det kunne han ikke svare på. Beslutningen var ikke taget. Det var fair nok.(...) Jeg fik at vide, at jeg stadig var i spil til en af pladserne.

Fuldstændig lamslået
Så fulgte dagene i april, hvor Wilbek lidt henkastet fortalte den aldrende stjerne, at han i den første testkamp mod Tyskland, der også fungerede som en hyldest i Boxen i Herning til EM-triumfatorerne, skulle spille opvarmningskamp for b-holdet mod Tysklands b-hold. Det fattede Lars Christiansen, der som anfører havde løftet EM-trofæet få måneder forinden, ikke meget af.

- Han siger det sådan nærmest lidt henkastet, som om det ikke betyder noget. Det gør det for mig! Jeg er fuldstændig lamslået. Hvorfor i alverden skal jeg spille med b-landsholdet? Efter 337 kampe på a-holdet? Og så i den kamp, hvor vi skal fejre EM-guldet sammen med vores fans herhjemme? Raseriet koger inden i mig.

- Jeg vidste nærmest ikke, om jeg skulle grine eller græde, lige da jeg fik beskeden. De andre spillere forstod heller ingenting af det. Det var der flere, der sagde til mig. Og de begyndte at joke med det i omklædningsrummet.

Christiansen, der skriver, at han blev mere og mere rasende, som dagen skred frem, endte med at fortælle Wilbek, at han hellere ville på tribunen end at spille for b-holdet. Under hyldesten i Boxen var han end ikke til stede og endte med at spille sin sidste landskamp i 'andendagsgildet' i Flensburg.

Det blev hans sidste landskamp.

- Men det vidste jeg ikke på det tidspunkt. Jeg fandt ud af det en måneds tid senere, da Ulrik Wilbek ringede til mig og fortalte, at jeg ikke var udtaget til OL-holdet. Det blev en meget kort samtale, skriver han i bogen .

Han understreger, at beslutningen om ikke at tage ham med til OL var helt i orden.

- Det var den rigtige beslutning, for jeg var ikke, hvor jeg skulle være. Jeg var ganske enkelt ikke god nok. Så der var ingen bitterhed i mig over den beslutning, skriver han .

- Men jeg er stadig ærgerlig over den måde, som tingene foregik på i den sidste tid. Jeg har repræsenteret det danske landshold i mange år, og jeg har altid været meget stolt over at trække landsholdstrøjen over hovedet. Selv til de sidste kampe fik jeg stadig gåsehud, når jeg hørte nationalmelodien.

'Tæt på at ødelægge det hele for mig'
Men den måde, som tingene foregik på til sidst, var tæt på at ødelægge det hele for mig. Det sidste halve år fyldte lige så meget som de 19 år, der var gået forud for det, og det ærgrede mig voldsomt, at det skulle være sådan, skriver han.

I dag er Christiansen og Wilbek igen på talefod. Der gik dog en stribe måneder, inden de to danske håndboldlegender igen talte sammen.

Wilbek skrev en mail og tilbød Christiansen en afskedskamp på landsholdet, 'så jeg kunne sige ordentligt farvel til fansene. Det syntes han, at jeg fortjente at få', skriver Lars Christiansen .

- På det tidspunkt må jeg indrømme, at jeg stadig var bitter på ham over de ting, der skete til sidst i min landsholdskarriere, så jeg havde simpelthen ikke lyst til at være en del af et arrangement sammen med ham. På den anden side så var det flot af ham at skrive den mail, når vi nu havde været i totterne på hinanden.

De to enedes om at mødes og tale tingene igennem. Det blev en noget længere snak end den forrige.

- Der var ting, som vi begge kunne have gjort anderledes i forløbet, og jeg var glad for at høre hans forklaringer på nogle af de ting, som jeg havde været rasende over. Efter vores snak er den dårlige stemning ude af verden, og det var rart at få lukket den, skriver Lars Christiansen .

Han er i dag medejer af CHJ Management, arbejder som foredragsholder og optræder som ekspertkommentator for DR1.

Bogen 'Når Sandheden Skal Frem', der er blevet til i samarbejde med TV 2-journalist Ulrik Jönsson, udkommer fredag på People's Press.