Pytlick nedtoner VM-drømmene: Målet er top-8

Jan Pytlick har stor respekt for de hold, Danmark kommer til at møde i knald-eller-fald-kampene til VM

De danske håndboldfans skal ikke forvente guldmedaljer, når kvinderne spiller VM om kort tid. Landstræner, Ja Pytlick, kommer med en beskeden målsætning. (Foto: Ernst van Norde)
De danske håndboldfans skal ikke forvente guldmedaljer, når kvinderne spiller VM om kort tid. Landstræner, Ja Pytlick, kommer med en beskeden målsætning. (Foto: Ernst van Norde)

Hvis det danske kvindelandshold i håndbold slutter blandt de otte bedste ved det forestående VM i Serbien, vil danskerne have opfyldt målsætningen forud for turneringen.

Det fastslår landstræner Jan Pytlick før Danmarks VM-åbning på lørdag, hvor landsholdet indleder jagten på de første medaljer ved et stort mesterskab siden EM 2004.

- Vi går efter at blive nummer et i vores pulje. Så får vi en 1/8-finale, som vi jo også går efter at vinde. Dermed har vi nået vores målsætning om at komme i top-8, og så tager vi den derfra, siger Jan Pytlick.

Se også: Gravholt scannes igen efter mystisk skade

- Det bliver step-by-step, og der er ikke noget, der har ændret sig efter de kampe, vi så i weekenden, lyder det fra landstræneren med henvisning til testkampene mod Tjekkiet og Spanien, som endte med henholdsvis en sejr og et nederlag.

Danmark er i indledende pulje med Kina, Japan, Algeriet, Brasilien og Serbien, og det bliver utvivlsomt de to sidstnævnte lande, som danskerne skal kæmpe med om topplaceringerne i puljen.

Se også: Pytlick efter VM-dobbelttest: Vi skal lave flere mål

Derefter bliver det så alvor, fordi turneringen ikke indeholder nogen mellemrunde, men går direkte over i knald-eller-fald-kampe.

Og her venter der hård modstand allerede fra 1/8-finalen, så der er al mulig grund til hele tiden at skæve mod Gruppe A, hvor modstanderen skal findes.

- Den pulje, vi bliver krydset med, med Montenegro, Frankrig, Holland og Sydkorea, det er en dræberpulje. Det bliver svært, ligegyldigt hvem af dem vi møder, forudser Jan Pytlick.

Se også: Håndboldpige knockoutet: Det gjorde dejligt ondt

Danmark åbner VM lørdag aften, hvor holdet skal op mod Kina i den serbiske provinsby Nis, der bliver rammen om de indledende gruppekampe.

0 kommentarer
Vis kommentarer