Skjern giver Skive bank i håndboldligaen

Skjern Håndbold vandt 41-23 over Skive i Herre Håndbold Ligaen og haler ind på KIF Kolding København

Kasper Søndergaard var veloplagt, da Skjern besejrede Skive i herrernes Håndboldliga. (Arkivfoto: Jan Dagø)
Kasper Søndergaard var veloplagt, da Skjern besejrede Skive i herrernes Håndboldliga. (Arkivfoto: Jan Dagø)

Det gik helt som ventet, da Skjern Håndbold fredag aften havde besøg af Skive i Herre Håndbold Ligaen.

Værterne vandt 41-23 efter en pauseføring på 22-12. Henrik Møllgaard blev topscorer med otte scoringer. Landsholds- og klubkollegaen Kasper Søndergaard fulgte godt med. Han scorede syv af hjemmeholdets mål.

Med sejren er Skjern oppe på 22 point for 14 kampe. Det rækker til andenpladsen i gruppespillet, som toppes af KIF Kolding København, der har 23 point for en kamp mindre.

Mens det blev til hjemmesejr i Skjern, så tabte Mors-Thy foran eget publikum med 26-29 til Skanderborg.

0 kommentarer
Vis kommentarer