Endnu en dansker på vej til Bundesligaen

Magdeburg vil hente både Jannick Green og Jacob Bagersted til den gamle storklub

Jannick Green kan være på vej til Magdeburg i Bundesligaen. (Foto: Lars Poulsen)
Jannick Green kan være på vej til Magdeburg i Bundesligaen. (Foto: Lars Poulsen)

De tidligere Champions League-mestre fra Magdeburg vil have mere dansk.

Landsholdsmålmanden Jannick Green er ifølge snakken i håndboldkrogene tæt på at tage Aalborgs anfører Jacob Bagersted i hånden til den gamle DDR-storklub.

Se også: Mensah smutter også over grænsen

- Ingen kommentar. Det vil jeg gerne citeres for, siger Jacob Bagersted, der allerede for nogle måneder fortalte, at han i næste sæson skal spille videre i Bundesligaen.

Siden den spanske storklub Atletico Madrid lukkede, så Jannick Greens aftale med spanierne røg i vasken, har BSV-keeperen ledt efter en klub i Bundesligaen, hvor han vil være garanteret spilletid.

Se også: Skjern skal have en ny nr. 1

Derfor har f.eks. Flensburg-Handewitt aldrig været en reel mulighed - selvom danskerklubben er i gang med at finde en afløser for Søren Rasmussen, som vil hjem til Danmark.

Søren Rasmussens kommende klub kunne blive Bjerringbro-Silkeborg, da Skjern ikke længere er interesseret, selv om vestjydernes målmandstræner Tom Jensen er Søren Rasmussens svoger.

0 kommentarer
Vis kommentarer