SLUT: Danmark vælter den kinesiske mur

Sidste års reserve Rikke Poulsen får tjansen i målet fra start mod Kina i aften - ekstrabladet.dk følger VM-premieren live her

Følg kampen live i vinduet over artiklen.

NIS (Ekstra Bladet): Kina får med jernnæven!

Jan Pytlick har i hvert fald valgt Rikke Poulsen til at starte mellem stængerne i aftenens danske VM-premiere, og Vejen-spilleren er jo om nogen kvinden, der forstår at knytte næverne i triumf - eller skrige sin ærgrelse ud, hvis det ikke lykkes at parere modstandernes bolde.

Se også: Dansk stjerne melder sig klar til VM

Cecilie Greve, der var med i truppen ved EM sidste år, må altså finde sig i at starte på bænken, mens Rikke Poulsen, der var med som ubrugt reserve sidste år, har slået sig direkte ind i startopstillingen.

Danmark møder Kina med kampstart kl. 20.15, og det er med store forventninger, spillerne går på banen i Sportski Centar Cair i Nis.

- Vi glæder os som sindssyge, og der er også den stille kildren, der skal være før starten på et VM, siger assistenttræner Ulrik Spåne Kirkely.

Se også: Konkurrenterne: Sådan går det Danmark ved VM

Han forklarer valget af målvogter på følgende vis:

- Vi synes, Rikke har haft en stabilt stigende formkurve i de seneste kampe, og den vil vi gerne se videreført i dag mod Kina.

Det danske hold vil afvente, om kineserne primært vil dække offensivt i 3-2-1 eller afvente i en flad 6-0, før man spiller sine offensive kort ud.

- Det kigger vi på. Det vigtigste er, at vi finder vores fodfæste hurtige i kampen og kommer fornuftigt ind i turneringen, siger Ulrik Kirkely.

Se også: Mulle knokler med mullerne før Kina-kamp

Sådan starter Danmark:
Venstre fløj: Ann Grete Nørgaard
Venstre back: Stine Jørgensen
Playmaker: Kristina Kristiansen
Højre back: Line Jørgensen
Højre fløj: Trine Østergaard
Stregspiller: Susan Thorsgaaard
Målvogter: Rikke Poulsen

Kristina Kristiansen og Susan Thorsgaard bytter med Pernille Holst Holmsgaard og Marianne Bonde i dansk forsvar.

Følg kampen live i vinduet over artiklen.

0 kommentarer
Vis kommentarer