AG’s VM-skæbne afgøres i formiddag

Helten fra sidste VM, da Danmark var i tovene mod Japan, bliver højst sandsynligt ikke klar til at gentage bedriften mod Japan i aften

Søndag formiddag får Ann Grete Nørgaard svar fra lægestaben. (Foto: Lars Poulsen)
Søndag formiddag får Ann Grete Nørgaard svar fra lægestaben. (Foto: Lars Poulsen)

NIS (ekstrabladet.dk): Ved sidste VM for to år siden i Brasilien blev Ann Grete Nørgaard helten, da hun i sidste sekund udlignede til 19-19 mod Japan i et drama uden sidestykke – og dermed fremtvang forlænget spilletid, dansk sejr og overlevelse i turneringen.

I dag kl. 10.40 kan Jan Pytlick formentlig fortælle mere præcist, hvad der skete med fløj-veteranen efter et kvarters spil mod Kina, da den 30-årige Team Tvis Holstebro-spiller trådte på en kineser-tøffel og vred rundt i venstre ankel.

Hun når næppe at blive klar til at gen-indtage helterollen, når Japan endnu engang er modstanderen ved et VM.

Se også: Mulle: - Vi skulle vel have scoret 50

Foreløbig glæder landstræneren og spillerne sig over den sikre sejr over Kina i VM-åbneren – også selv om den kostede mandefald:

- Jeg vil gerne rose spillerne for stort set hele kampen igennem at holde fokus. Det helt afgørende er, at da vi begynder at sætte fart på vores forsvar, er de bare ikke i nærheden. Kineserne har bare ikke samme niveau som os, siger Jan Pytlick – der dog advarer:

- Men der er nogle ting, vi skal arbejde med, for i første halvleg, da de dækker sådan en almindelig 3-2-1, der kan jeg se nogle ting, vi skal arbejde med. For mod et japansk hold, der også dækker offensivt – men bare på et helt andet og meget højere niveau – der skal vi være meget skarpere. Der er ting, vi skal have rettet til og kigget på.

Vi har altså landstrænernes egne ord for, at der slet, slet ingen grund er til at gå amok i jubel-fryd over storsejren.

Se også: Pytlick: Skadet Nørgaard er snart klar igen

- Vi skal tage det helt roligt. Kina er ikke bedre, det er de ikke – men jeg synes også, at vi gør dem dårlige. Vi scorer 16 gange i træk, jamen… Vi var der. Stor ros til Pernille og Bonde, fordi de dækker rigtigt godt – Line Jørgensen kommer ind og får dækket den back ned, der havde voldt os visse problemer. Den tre-blok hænger rigtigt godt sammen, siger Jan Pytlick.

Han er udmærket klar over, at Japan er en modstander af en helt anden kaliber end Kina:

- Holdet viste jo mod Serbien, at det er et rigtig, rigtig godt mandskab, der er dygtigt til at ligge og stresse modstanderne. Vi får virkelig vores sag for mod dem – måske også mere, end vi på forhånd havde regnet med. Det er et godt hold, men som jeg har set det på video, bruger de også mange kræfter og har en tendens til at gå lidt døde til sidst.

Se også: VM-drama da Danmark lavede Kina-kål

- Det kan godt være, vi får problemer i starten af kampen og langt hen i den – og så skal vi dræbe dem til sidst. Eller omvendt. Vi håber selvfølgelig, at det er os, der så i givet fald trækker det længste strå, siger landstræneren

[[[[

Resultater fra de indledende spillerunder ved VM i håndbold for kvinder:

Gruppe A:
Montenegro-Sydkorea 24-22
Frankrig-DR Congo 31-13
Holland-Dom. Republik 44-21

Sydkorea-Holland 29-26
DR Congo-Montenegro 9-35
Dom. Republik-Frankrig 10-27

Sydkorea-DR Congo 34-20
Montenegro-Dom. Republik 33-19
Holland-Frankrig 19-23

Dom. Republik-Sydkorea 20-51
Holland-DR Congo 33-21
Frankrig-Montenegro 17-16

DR Congo-Dom. Republik 23-22
Frankrig-Sydkorea 27-22
Montenegro-Holland 27-25

Gruppe B:
Serbien-Japan 28-26
Brasilien-Algeriet 36-20
Danmark-Kina 44-21

Kina-Brasilien 21-34
Algeriet-Serbien 14-34
Danmark-Japan 29-25

Kina-Japan 27-33
Brasilien-Serbien 25-23
Danmark-Algeriet 38-20

Brasilien-Japan 24-20
Algeriet-Kina 25-27
Danmark-Serbien 22-23

Japan-Algeriet 32-23
Serbien-Kina 27-15
Danmark-Brasilien 18-23

Gruppe C:
Angola-Argentina 33-23
Polen-Paraguay 40-6
Norge-Spanien 22-20

Paraguay-Angola 12-37
Spanien-Polen 26-20
Argentina-Norge 18-37

Polen-Angola 32-23
Spanien-Argentina 25-19
Norge-Paraguay 34-13

Paraguay-Spanien 9-29
Polen-Argentina 31-17
Angola-Norge 21-26

Argentina-Paraguay 25-15
Angola-Spanien 21-30
Norge-Polen 23-18

Gruppe D:
Ungarn-Tjekkiet 35-27
Tyskland-Australien 36-15
Rumænien-Tunesien 27-17

Tunesien-Ungarn 24-26
Tjekkiet-Tyskland 32-37
Australien-Rumænien 13-32

Tjekkiet-Tunesien 28-24
Tyskland-Rumænien 26-23
Ungarn-Australien 39-15

Australien-Tjekkiet 10-34
Tyskland-Tunesien 26-20
Rumænien-Ungarn 21-17

Tunesien-Australien 24-15
Ungarn-Tyskland 26-27
Rumænien-Tjekkiet 29-23

]]]]
0 kommentarer
Vis kommentarer