VM-drama da Danmark lavede Kina-kål

Ann Grete Nørgaard vred rundt på anklen efter et kvarter og forlod hallen i stærke smerter, da Danmark åbnede VM med sejr - efter 16 scoringer i træk

Ann Grete Nørgaard bliver tilset af fysioterapeut Birte Andersen. (Foto: Lars Poulsen)
Ann Grete Nørgaard bliver tilset af fysioterapeut Birte Andersen. (Foto: Lars Poulsen)

NIS (Ekstra Bladet): Uheldene er raslet ned over De jernhårde Babies fra før, truppen samledes til 14 dages skarpladte øvelser i Svendborg - og siden i resten af forløbet op til VM.

Lotte Grigel måtte melde helt fra, Louise Burgaard og Mette Gravholt har været ude af drift i en lille uge, og dramaet i 44-21-åbningskampen mod lyn-kineserne kom så, da Ann Grete Nørgaard uprovokeret i en dansk kontra gik i kanvassen med ansigtet forvredet i smerte.

Venstrefløjen blev støttet ud bag bænken og straks iset ned og behandlet af massør Allan Poulsen og fysioterapeut Birte Andersen.

Alderspræsidenten - hun er nu kun 30 år - på det danske hold var oppe at støtte på venstrebenet et par minutter efter, men måtte lægge sig ned på luftmadrassen igen til videre behandling - inden hun blev støttet helt ud af hallen midt under første halvleg og tilbragte resten af kampen i omklædningsrummet.

Se også: Samba-Soubak fik let sejr i kontra-orgie

Ann Grete Nørgaards uheld var så også den eneste grumme plet i VM-åbningen, der relativt problemfrit endte med en sikker dansk sejr - uden at holdet forhåbentlig spillede sig helt ud. Anden halvleg var dog en magt-demonstration af de større - mod en mådelig modstander i en kulisse, der ikke ligefrem kogte af VM-feber.

Samtlige fløje var hæderligt træfsikre i kontrafase og etableret angrebsspil, og Jan Pytlick fik doseret fornuftigt med spilletid til samtlige kvindelige soldater mod et kinesisk hold, der godt nok spiller tjept og hurtigt, men ikke altid ser ud til at have noget decideret formål med, hvor bolden til slut skal ende henne.

Største problem ser stadig ud til at være målmandsposten, hvor jernnæven fra Vejen, Rikke Poulsen, fik lov at starte inde. Fem redninger i første halvleg gav ikke genvalg til anden omgang, selv om hun godt nok parerede pænt i de situationer, hvor kineserne undervejs blev tilkendt frikast.

Se også: Konkurrenterne: Sådan går det Danmark ved VM

Cecilie Greve blev skiftet ind efter pausen og fik lidt bedre fat, men også på en lidt taknemmelig baggrund i den fase af kampen, da danskerne for alvor trak fra på betonstærkt forsvar og stensikre kontrastød, hvor boldene med kirurgisk præcision blev tævet ind bag de kinesiske keepere.

Største føring i første halvleg var plus syv - efter pausen tabte kineserne fuldstændig lunterne, og Danmark kunne spurte fra 20-14 til 36-14! Den kinesiske mur brasede fuldstændig sammen. Skudt i sænk af 16 ufattelige danske scoringer i rap! Og da var haluret endda kun nået til 38:25!

Man kan vist roligt hævde, at de jernhårde babies er i gang i en turnering, hvor hold som Montenegro og Serbien begge har haft startvanskeligheder – godt nok mod stærkere modstandere, men alligevel … Danmark er på sporet. 44-21 over Kina.

Nu venter vi på Japan.

[[[[

Resultater fra de indledende spillerunder ved VM i håndbold for kvinder:

Gruppe A:
Montenegro-Sydkorea 24-22
Frankrig-DR Congo 31-13
Holland-Dom. Republik 44-21

Sydkorea-Holland 29-26
DR Congo-Montenegro 9-35
Dom. Republik-Frankrig 10-27

Sydkorea-DR Congo 34-20
Montenegro-Dom. Republik 33-19
Holland-Frankrig 19-23

Dom. Republik-Sydkorea 20-51
Holland-DR Congo 33-21
Frankrig-Montenegro 17-16

DR Congo-Dom. Republik 23-22
Frankrig-Sydkorea 27-22
Montenegro-Holland 27-25

Gruppe B:
Serbien-Japan 28-26
Brasilien-Algeriet 36-20
Danmark-Kina 44-21

Kina-Brasilien 21-34
Algeriet-Serbien 14-34
Danmark-Japan 29-25

Kina-Japan 27-33
Brasilien-Serbien 25-23
Danmark-Algeriet 38-20

Brasilien-Japan 24-20
Algeriet-Kina 25-27
Danmark-Serbien 22-23

Japan-Algeriet 32-23
Serbien-Kina 27-15
Danmark-Brasilien 18-23

Gruppe C:
Angola-Argentina 33-23
Polen-Paraguay 40-6
Norge-Spanien 22-20

Paraguay-Angola 12-37
Spanien-Polen 26-20
Argentina-Norge 18-37

Polen-Angola 32-23
Spanien-Argentina 25-19
Norge-Paraguay 34-13

Paraguay-Spanien 9-29
Polen-Argentina 31-17
Angola-Norge 21-26

Argentina-Paraguay 25-15
Angola-Spanien 21-30
Norge-Polen 23-18

Gruppe D:
Ungarn-Tjekkiet 35-27
Tyskland-Australien 36-15
Rumænien-Tunesien 27-17

Tunesien-Ungarn 24-26
Tjekkiet-Tyskland 32-37
Australien-Rumænien 13-32

Tjekkiet-Tunesien 28-24
Tyskland-Rumænien 26-23
Ungarn-Australien 39-15

Australien-Tjekkiet 10-34
Tyskland-Tunesien 26-20
Rumænien-Ungarn 21-17

Tunesien-Australien 24-15
Ungarn-Tyskland 26-27
Rumænien-Tjekkiet 29-23

]]]]
1 af 2 Stine Jørgensen i et flæk. (Foto: Lars Poulsen)
2 af 2 Ann Grete Nørgaard bliver tilset af fysioterapeut Birte Andersen. (Foto: Lars Poulsen)
0 kommentarer
Vis kommentarer