Viborgs serber med til at starte VM-festen

95 kilo tung serbisk streg fik rødt kort efter et kvarter, da tørklædeklædt algerisk keeper ikke kunne forhindre serbisk storsejr

Viborgs serbiske spiller Sanja Damnjanovic efter en scoring. (Foto: Lars Poulsen)
Viborgs serbiske spiller Sanja Damnjanovic efter en scoring. (Foto: Lars Poulsen)

NIS (Ekstra Bladet): Så opstod der alligevel noget, der kunne minde om VM-stemning i Sportski Centar Cair i Nis - selvfølgelig ene og alene, fordi de serbiske kvinder med nationalstoltheden dunkende under bluserne spillede foran deres egne mere end begejstrede fans.

En kæmpe tifo fyldte hele den ene langside, og der blev skrålet med på nationalhymnen med strakte højre arme og de venstreorienterede kolleger pænt plantet uden på hjerterne.

Se også: Konkurrenterne: Sådan går det Danmark ved VM

Måske var stemningen lige en anelse for højstemt på banen fra start. Der var ikke bare grus i den serbiske maskine, der var vist nærmest færdigblandet grovbeton, og de algeriske underdogs kunne uden at overbevise om noget som helst følge med til 6-8.

Da havde den 95 kilo tunge serber-streg, Dragana Cvijic, allerede forsøgt at omredigere den algeriske playmaker Nadia Bellakhdars kæbeparti efter et minut, og da den voluminøse stregspiller, der til hverdag tjener hyren sammen med Camilla Dalby i Buducnost, efter et kvarter knaldede en albue i smasken på Nabila Tizi, var det farvel og goodbye med direkte rødt kort.

Se også: SLUT: Danmark trynede Japan

Viborgs Sanja Damnjanovic var kun på banen ved et straffekast i første halvleg, men Louise Burgaards holdkammerat blev sendt på græs efter pausen, hvor også stjernen Andrea Lekic kom i aktion - med en vis effekt. Bl.a. en super vip-scoring til serbisk 32-11 føring.

Serbien forvandlede 8-6 til 18-8 ved pausen og havde på et tidspunkt en score, der hed 21-2, da Algeriet blev fuldstændig kørt over.

Jubelen ville ingen ende tage, selv om Algeriets tørklæde-klædte keeper Fatma Boussora forsøgte at begrænse nederlaget, der blev på 34-14.

[[[[

Resultater fra de indledende spillerunder ved VM i håndbold for kvinder:

Gruppe A:
Montenegro-Sydkorea 24-22
Frankrig-DR Congo 31-13
Holland-Dom. Republik 44-21

Sydkorea-Holland 29-26
DR Congo-Montenegro 9-35
Dom. Republik-Frankrig 10-27

Sydkorea-DR Congo 34-20
Montenegro-Dom. Republik 33-19
Holland-Frankrig 19-23

Dom. Republik-Sydkorea 20-51
Holland-DR Congo 33-21
Frankrig-Montenegro 17-16

DR Congo-Dom. Republik 23-22
Frankrig-Sydkorea 27-22
Montenegro-Holland 27-25

Gruppe B:
Serbien-Japan 28-26
Brasilien-Algeriet 36-20
Danmark-Kina 44-21

Kina-Brasilien 21-34
Algeriet-Serbien 14-34
Danmark-Japan 29-25

Kina-Japan 27-33
Brasilien-Serbien 25-23
Danmark-Algeriet 38-20

Brasilien-Japan 24-20
Algeriet-Kina 25-27
Danmark-Serbien 22-23

Japan-Algeriet 32-23
Serbien-Kina 27-15
Danmark-Brasilien 18-23

Gruppe C:
Angola-Argentina 33-23
Polen-Paraguay 40-6
Norge-Spanien 22-20

Paraguay-Angola 12-37
Spanien-Polen 26-20
Argentina-Norge 18-37

Polen-Angola 32-23
Spanien-Argentina 25-19
Norge-Paraguay 34-13

Paraguay-Spanien 9-29
Polen-Argentina 31-17
Angola-Norge 21-26

Argentina-Paraguay 25-15
Angola-Spanien 21-30
Norge-Polen 23-18

Gruppe D:
Ungarn-Tjekkiet 35-27
Tyskland-Australien 36-15
Rumænien-Tunesien 27-17

Tunesien-Ungarn 24-26
Tjekkiet-Tyskland 32-37
Australien-Rumænien 13-32

Tjekkiet-Tunesien 28-24
Tyskland-Rumænien 26-23
Ungarn-Australien 39-15

Australien-Tjekkiet 10-34
Tyskland-Tunesien 26-20
Rumænien-Ungarn 21-17

Tunesien-Australien 24-15
Ungarn-Tyskland 26-27
Rumænien-Tjekkiet 29-23

]]]]
0 kommentarer
Vis kommentarer