Anja slagter Wilbek

På direkte tv slagtede TV2's ekspertkommentator Anja Andersen sin tidligere træner Ulrik Wilbek

Anja Andersen fungerer som ekspert for TV2 under kvindernes VM (Foto: Lars Poulsen)
Anja Andersen fungerer som ekspert for TV2 under kvindernes VM (Foto: Lars Poulsen)
Følg Håndbold

- Jeg har haft to trænere i min karriere. Den ene var fra Norge, Frode Kyvåg, og den anden var Ulrik Wilbek på landsholdet. Jeg glædede mig altid til at spille håndbold, når det var med Frode, og det var lige omvendt med landsholdet, sagde Anja Andersen.

Årsagen til kommentaren direkte på TV2 var, at man lige havde set et tv-klip fra VM i 1997, hvor Ulrik Wilbek kritiserede hende på åben skærm.

- Der var altid meget fokus på, hvad der ikke var godt. Det gjorde, at jeg var meget bange og nervøs, når jeg var afsted med Danmark, fortsatte Anja Andersen, der både i dagens Jyllands Posten og BT uddyber kritikken over for sin tidligere træner på kvindelandsholdet.

20 år siden: Da de jernhårde ladies blev født



Anne Dorthe Tanderup: Ulige kamp mod Anja

- På landsholdet var jeg aldrig rigtig glad. Der var altid en eller anden konflikt. Jeg glædede mig altid til at se de andre på landsholdet, som virkelig var gode holdkammerater. Men jeg havde altid et anstrengt forhold til Ulrik Wilbek, hvilket gjorde, at min glæde ved håndbold aldrig var stor, når jeg stillede op for Danmark. Det var hårdt at elske håndbold så meget, men ikke føle glæde ved det, siger Anja Andersen til Jyllands-Posten.

Hun var verdens bedste spiller, men alligevel var det en evig kamp mellem glæden ved håndbold og så den manglende glæde ved landsholdet. Flere gange overvejede hun stoppet på landsholdet, men hver gang var det Bækkelaget-træner Frode Kyvåg, der samlede Anja op.

Overfor BT siger Ulrik Wilbek, at det er over 17 år siden, han trænede Anja Andersen, og at han derfor ikke har noget kommentarer.

I dag har Anja droppet håndbold som det vigtigste i hverdagen. I stedet hygger hun sig med at træne DHG Odenses 2. divisionshold. For tiden er hun dog i Serbien som ekspert på kvinde-VM for TV2.

20 år siden: Da de jernhårde ladies blev født

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Vi indfører et nyt univers