Lauge: Jeg er EM-optimist

Kiel-spilleren med i Ulrik Wilbeks EM-trup trods skade

THW Kiels korps af fysioterapeuter tør ikke på nuværende tidspunkt love Rasmus Lauge, at han vil blive klar til at spille EM på hjemmebane i januar.

Alligevel har landstræner Ulrik Wilbek taget chancen og udtaget den bare 22-årige playmaker til 18-mands truppen, som 3. juledag flytter ind i EM-lejren i Herning.

Genoptræningen efter en korsbåndsskade i starten af november i forbindelse Golden League i Oslo går efter Rasmus Lauges eget udsagn planmæssigt.

Uofficielt har den nye Kiel-spiller topbraget mod HSV Hamburg 2. juledag som deadline.

Se også: 'Gamle' Spellerberg: Jeg har flere år i mig

I baghovedet har han dog, at der er udtaget 18 spillere, og der i første omgang kun skal bruges 16, så der vil eksistere en mulighed for at blive skrevet holdkortet på et senere tidspunkt.

- Jeg genoptræner fortsat kun i et fitnesscenter, fortæller Rasmus Lauge.

- Når jeg ikke træner, har jeg fortsat en skinne om knæet for at undgå at få knæet ud i 90 grader.

Se også: EM: Wilbek ser bort fra forsvarsveteran

- Jeg er da optimist med hensyn til at blive EM-klar, og det er, hvad jeg har fortalt Ulrik Wilbek, siger Rasmus Lauge, som er udtaget på en plads, hvor Danmark i forvejen er godt kørende, så der har været plads til at satse.

For andet år i træk har landstræner Ulrik Wilbek i første omgang valgt at se bort fra forsvarsveteran Kasper Nielsen, der dog er blandt de nominerede reserver, og med bopæl i Silkeborg vil veteranen kunne være i Herning på under en halv time.

Her er Ulrik Wilbeks 18 EM-navne

Målmænd: Målmænd: Niklas Landin, Rhein Neckar Löwen og Jannick Green, Bjerringbro-Silkeborg. Markspillere: Hans Lindberg, HSV Hamburg, Lasse Svan Hansen, Flensburg-Handewitt, Kasper Søndergaard, Skive, Mads Christiansen, Bjerringbro Silkeborg, Thomas Mogensen, Flensburg-Handewitt, Rasmus Lauge, THW Kiel, René Toft Hansen, THW Kiel, Jesper Nøddesbo, Barcelona, Michael V. Knudsen, Flensburg-Handewitt, Mikkel Hansen, Paris, Mads Mensah, Aalborg, Bo Spellerberg, KIF Kolding København, Anders Eggert, Flensburg Handewitt og Casper U. Morten Bjerringbro Silkeborg, Klaus Thomsen, Tvis Holstebro og Henrik Møllgaard, Skjern.

Reserver: Målmænd: Søren Rasmussen, Flensburg-Handewitt og Marcus Cleverly, HSV Hamburg. Markspillere: Simon Kristiansen, SønderjyskE, Kasper Nielsen, Bjerringbro-Silkeborg, Marcus Mørk, Aalborg, Morten Slundt, Aalborg, Jacob Bagersted, Aalborg, Morten Olsen, St. Raphael, Stefan Hundstrup, KIF Kolding København og Patrick Wiesmach, Tvis Holstebro.

0 kommentarer
Vis kommentarer