BSV snupper EM-reserve

Søren Rasmussen skal i de kommende to sæsoner vogte målet for de storsatsende midtjyder

(Foto: Lars Poulsen)
(Foto: Lars Poulsen)

Den store målmandskabale er fuld gang.

Bjerringbro-Silkeborg har netop meddelt, at Flensburg-Handewitts EM-reserve Søren Rasmussen i de næste to sæsoner skal passe målet i de storsatsende midtjyder.

Det betyder, at enten EM-målmand Jannick Green eller den serbiske veteran Dane Sijan skal væk som led i den hovedrengøring eller har fået ’et bedre tilbud’ .

Sportschef Carsten Albrektsen er gået i gang med efter en lang række skuffende resultater og har tidligere hentet en anden Flensburg-veteran Michael V. Knudsen.

For nogle måneder siden udsendte 37-årige Søren Rasmussen en jobansøgning efter at have sagt nej til at forlænge med Bundesligaens nummer et, hvor danskeren på grund af svenskeren Mattias Anderssons høje niveau ikke har fået mange minutter på banen i de seneste sæsoner.

Efter en flirt med Skjern løb ud i sandet har BSV slået til med en toårig kontrakt.

Det kan bl.a. skyldes, at der er hold i rygterne om, at Jannick Green skal til de tidligere Champions League-mestre Magdeburg. Derudover har Dane Sijan i flere år stået højt på ønskesedlen i Skjern.

Sidstnævnte skal have fundet en afløser for den mangeårige målmand Tim Winkler, der har mod på et udenlandsk eventyr.

Også Mors Thy er blandt de klubber, som p.t. er på målmandsjagt, og det samme er nu også storaftageren af danske spillere i Tyskland Flensburg-Handewitt.

0 kommentarer
Vis kommentarer