Håndboldstjerne: Dødningehoveder er noget af det fedeste

Kristina Kristiansen er vild med tatoveringer – VM-spilleren har 14 og vil ha’ mange flere. Her viser hun nogle af dem frem

Se den seje tattoo-tøs i klippet herover artiklen
_________________________________________

NIS (ekstrabladet.dk): - Nå, vil I lave lidt med tattoo-tøsen, siger Kristina ’Mulle’ Kristiansen og griner.

10-målsskytten fra Japan-kampen søndag aften præsenterer ved VM en helt ny tusch – et dødningehoved på højre lår, som hun stolt viser frem:

Se også: Fisker: - Jeg kan godt li’ at slå dem i stykker

- Ja, det er den nye. Jeg synes dødningehoveder er noget af det fedeste, og jeg har i forvejen en lille en omme bag på min læg ved akillessenen, og den er jeg glad for. Jeg har altid godt kunnet tænke mig at have noget på mit lår, og det blev så et dødningehoved, fordi jeg synes, det er fedt, siger, Kristina Kristiansen.

Se også: Bomberen: - Jeg elsker altså at stå i forsvar

Tidligere har hun bl.a. fået printet sine forældres forbogstaver, moderens kys og et fuglebur med åben låge – fuglen har ekskæresten Mette Gravholt.

- Symboliserer dødningehovedet det noget?

- Nej, overhovedet ikke. Der er nogle småting, jeg syntes var fedt, og det sagde jeg så til tatovøren, at hun godt måtte tage med. Hun får mine tanker og går ud og tegner, og så – bum!

 

Se også: Lettet Pytlick: En svær kamp er overstået

- Hvor mange har du?

- Jeg har 14.

- Hvad betyder de for dig?

- Nogle betyder mere end andre, og nogle er lidt for sjov, men jeg synes bare, at når jeg har fået én – så kan jeg blive ved. Så kan jeg ikke stoppe. Jeg synes, det er så pænt, og når jeg ser andre med tatoveringer… Jamen, hvad folk ikke kan finde på af sjove ting.

- Skal du have nogle i ansigtet?

- Nej, nej, nej. Det går grænsen. Jeg skal ikke ha’ noget i hovedet.

- Vil du have hele kroppen dækket?

- Der kan være rigtigt mange endnu! Jeg kan ikke sige hvor mange og det ene og det andet.

 

- Hvor mange penge har du brugt på det?

- Jæh… Et par tusinde.

- Hold dog op, det kan ikke gøre det!

- Okay, et par flere… Det er i hvert fald dyrt. Men jeg vil hellere have lavet det et godt sted, hvor jeg ved, hun er god, end taget til Tyrkiet, gøre det billigt – og så kan der gå betændelse i det.

- Du kan vel godt huske, hvad sådan et dødningehoved koster?

- Det koster også et – par – tusinde, hæhæ. Men når man er stamkunde, får man også lidt creme – og vi hygger. Hun er rigtig god, siger Kristina Kristiansen.

0 kommentarer
Vis kommentarer