Susan: - Jeg har luret den serbiske kæmpe

Den danske stregspiller har to gange i år mødt sin 95 kilo tunge stregkollega Dragana Cvijic, der ordnede tænder og næse på to algeriere og fik rødt kort efter 15 minutter og 14 sekunder

Susan Thorsgaard. (Foto: Lars Poulsen)
Susan Thorsgaard. (Foto: Lars Poulsen)

NIS (Ekstra Bladet): Susan Thorsgaard har ikke ligefrem indtaget VM. Endnu.

FCM-stregspilleren, som Jan Pytlick regner for en af verdens tre bedste stregspillere, har ikke spillet så meget og scoret mindre.

- Den første kamp synes jeg faktisk gik rigtigt godt, jeg scorer og får nogle straffekast. I opgøret mod Japan havde jeg jo en mand i ryggen kampen igennem, men jeg følte mig alligevel meget fri og havde det fysiske overskud – jeg skulle sådan set bare have haft bolden op i labben. Men omvendt… Så skabte det jo rigtig meget plads til vore bagspillere, der havde rigtig god succes i den kamp, siger Susan Thorsgaard.

- Nu går vi heldigvis over til noget helt andet. Fra ultra-offensive forsvar til et betonhårdt serbisk 6:0-forsvar, og så skal jeg ind at slås med hende deres store stregspiller. Det bliver spændende, påstår Susan Thorsgaard.

Se også: To års hårdt slid lønner sig

’Hende’ er lig med Serbiens voluminøse stregspiller Dragana Cvijic, en 23-årig og 185 cm høj kleppert på 95 officielle kilo – og det virker for en gangs skyld mere som en underdrivelse!

- Du har jo prøvet hende før …

- Ja, det har jeg. Jeg har spillet mod hende nogle gange, og med FCM har vi jo lige mødt hende i Podgorica i Montenegro, hvor hun spiller for Buducnost sammen med Camilla Dalby. Så hende har jeg mødt to gange her i efteråret.

Se også: Pytlick forberedt på serbiske tæsk

- Hvilke erfaringer har det givet dig?

- Jamen, hun er stor, stærk og spiller virkelig med musklerne. Hun går til grænsen og lidt over – det gælder virkelig om at være snu, om at time sine ryk og screeninger, så man ikke skal stå og direkte slås så meget med hende. Jeg skal hele tiden forsøge at skabe ubalance derinde, siger Susan Thorsgaard om den bomstærke serber, der ordnede såvel tænder som næse på to algeriere og røg over for rødt efter 15 minutter og 14 sekunder af den kamp.

- Er hun svinsk?

- Jamen, altså… Hun går virkelig til den. Hun er en hård forsvarshund derinde. Jeg har ikke set episoden, da hun får det røde kort – men jeg synes faktisk, at hun sin størrelse til trods gør det rigtig godt, er rimeligt hurtig på fødderne og bevæger sig godt. Hun er en forsvarskæmpe, der også er med i kontraerne, og det er svært at komme rundt om hende screeninger i indspillet.

Se også: Rocky på stroppetur med danske chicks

- Har I hævn til gode fra sidste år?

- Vi har i hvert fald revanche til gode. Vi lærte meget af kampen for et år siden i forhold til det tryk, der både kommer fra modspillerne og fra tilskuerne. Vi kan jo ikke kommunikere i den larm, så vi skal virkeligt være meget obs på hinandens kropssprog, øjenkontakt og tegn. Det bliver umuligt bare at høre, hvad sidemanden siger, så vi skal virkeligt være opmærksomme, siger Susan Thorsgaard.

[[[[

Resultater fra de indledende spillerunder ved VM i håndbold for kvinder:

Gruppe A:
Montenegro-Sydkorea 24-22
Frankrig-DR Congo 31-13
Holland-Dom. Republik 44-21

Sydkorea-Holland 29-26
DR Congo-Montenegro 9-35
Dom. Republik-Frankrig 10-27

Sydkorea-DR Congo 34-20
Montenegro-Dom. Republik 33-19
Holland-Frankrig 19-23

Dom. Republik-Sydkorea 20-51
Holland-DR Congo 33-21
Frankrig-Montenegro 17-16

DR Congo-Dom. Republik 23-22
Frankrig-Sydkorea 27-22
Montenegro-Holland 27-25

Gruppe B:
Serbien-Japan 28-26
Brasilien-Algeriet 36-20
Danmark-Kina 44-21

Kina-Brasilien 21-34
Algeriet-Serbien 14-34
Danmark-Japan 29-25

Kina-Japan 27-33
Brasilien-Serbien 25-23
Danmark-Algeriet 38-20

Brasilien-Japan 24-20
Algeriet-Kina 25-27
Danmark-Serbien 22-23

Japan-Algeriet 32-23
Serbien-Kina 27-15
Danmark-Brasilien 18-23

Gruppe C:
Angola-Argentina 33-23
Polen-Paraguay 40-6
Norge-Spanien 22-20

Paraguay-Angola 12-37
Spanien-Polen 26-20
Argentina-Norge 18-37

Polen-Angola 32-23
Spanien-Argentina 25-19
Norge-Paraguay 34-13

Paraguay-Spanien 9-29
Polen-Argentina 31-17
Angola-Norge 21-26

Argentina-Paraguay 25-15
Angola-Spanien 21-30
Norge-Polen 23-18

Gruppe D:
Ungarn-Tjekkiet 35-27
Tyskland-Australien 36-15
Rumænien-Tunesien 27-17

Tunesien-Ungarn 24-26
Tjekkiet-Tyskland 32-37
Australien-Rumænien 13-32

Tjekkiet-Tunesien 28-24
Tyskland-Rumænien 26-23
Ungarn-Australien 39-15

Australien-Tjekkiet 10-34
Tyskland-Tunesien 26-20
Rumænien-Ungarn 21-17

Tunesien-Australien 24-15
Ungarn-Tyskland 26-27
Rumænien-Tjekkiet 29-23

]]]]
1 af 2 Dragana Cvijic (th.). (Foto: Lars Poulsen)
2 af 2 Susan Thorsgaard. (Foto: Lars Poulsen)
0 kommentarer
Vis kommentarer