Pytlicks piger tabte VM-gyser

Danmarks håndboldkvinder tabte onsdag aften for første gang ved VM i Serbien, da det i en hæsblæsende gyser blev til et nederlag på 22-23 mod værtsnationen Serbien.

Stine Jørgensen standses af Jelena Eric. (Foto: Lars Poulsen)
Stine Jørgensen standses af Jelena Eric. (Foto: Lars Poulsen)

NIS (Ekstra Bladet): Ann Grete Nørgaard har sat håret op i hestehale - hvilket strengt taget ikke er nødvendigt.

Lydtrykket fra små 100 hardcore serbiske fans bag Katarina Tomasevic’ mål fungerer bedre som hårtørrer end blæserkanonerne i tunnelen under Storebælt - og Sir Alex i det allermest højrøde felt er en syg parodi på det brøl, de serbiske fans forsøger at distraherer den danske straffekastskytte med. Uden held.

Jelena Eric sagde tirsdag aften, at den serbiske bænk vil blive afgørende - og at Danmark mangler Sandra Toft!

Nå! Men så har vi da Rikke Poulsen i stedet for. Ikke noget skidt bytte på en aften, hvor Vejen-keeperen åbenbart har tænkt sig at spille sit livs kamp. Og vise, at der ikke er noget - i Vejen. Slet ikke med hendes evner på straffekast.

Sanja Damnjanovic må strække gevær. Svetlana Ognjenovic lige sådan. Knytnæven fra Vejen bliver strakt i vejret gang på gang, når hun hoverende signalerer til serberne: I kan skyde lige så tosset, I vil - mig kan I ikke undervurdere.

Se også: Rocky på stroppetur med danske chicks

Otte officielle parader inden pausen. Og læg så lige nogle redninger oveni, hvor serberne får endnu et straffe eller et frikast ud af situationen. Det der med at undervurdere Holstebro-pigen fra Vejen er de nok også holdt op med. Poulsen griber oven i købet Sanja Damnjanovic ud!

Hold kæft et drama! Det serbiske flag ruller ud over hele den ene langside, og nationalisterne bag det ene mål skriger SRBIA, får svaret fra såvel langside som fansene bag det andet mål. SRBIA. Men der er også hvinende danske jubelskrig i luften over Nis-parketten.

Der er Louise Burgaard, som med dødsforagt trækker finder et ikke eksisterende hul i det serbiske forsvar og senere trækker en udvisning på Jelena Eric. Som en kroatisk lejemorder på togt i fjendeland.

Men der er også Katarina Tomasevic, der - igen - lukker det serbiske mål.

Der er Sasa Boskovic i det røde felt. Den serbiske træner spotter en dansk udskiftningsfejl. Jane Schumacher smutter på banen, inden Mette Gravholt er kommet ud under dansk undertal. Jan Pytlick vinker afværgende med hænderne som en håndværker til torskegilde med påstanden om, at han aldrig har arbejdet sort.

Dansk føring 19-17. Jan Pytlick strækker armene jublende i vejret - holdet har tvunget den serbiske træner til time-out. Fortet holder. Og der er flere chancer til at slå hullet. En lang aflevering fra Line Jørgensen til kontra-spurtende Maria Fisker er upræcis - dansk boldtab.

Serberne æder sig ind. Sportski Centar Nis lyder som affyringsrampen i Cape Canaveral. Dansk tomålsføring sjuskes til en ret dårlig vekslekurs til serbisk føring 21-19. Sanja Damnjanovic scorer i kontra efter endnu et sløjt dansk boldtab.

Se også: Pytlick forberedt på serbiske tæsk

Raketten er ved at lette! Tilskuerne brøler. Hele hallen buldrer. Pumpende knytnæver og bare overkroppe. Vist nok kun mænd … Hjerterne pumper under Balkan-kvindernes røde spillebluser.

Cecilie Greve må ind. Katarina Tomasevic har overtaget overhånden. Andrea Lekic kaster sig teatralsk, Louise Burgaard må i boksen. Fire-et-halvt minut tilbage og serbisk føring 22-19.

Maria Fisker til 20-22 i undertallet. Andrea Lekic trækker sit skud forbi Cecilie Greve. Mulle forkorter til to på straffe, Sanja Damnjanovic må ud. Cecilie Greve redder. Igen. Dansk chance får uafgjort med 35 sekunder retur. Det er lidt spændende …

Line Jørgensens skud bliver rettet af i paraden, Katarina Tomasevic træder på bolden - det er slut! Skuffelsen står malet i ansigterne, mens serberne jubler. Men, men, men: Flot kamp, herre-fight! Og dansk to-måls sejr over Brasilien på fredag giver stadig førstepladsen i gruppen!

[[[[

Resultater fra de indledende spillerunder ved VM i håndbold for kvinder:

Gruppe A:
Montenegro-Sydkorea 24-22
Frankrig-DR Congo 31-13
Holland-Dom. Republik 44-21

Sydkorea-Holland 29-26
DR Congo-Montenegro 9-35
Dom. Republik-Frankrig 10-27

Sydkorea-DR Congo 34-20
Montenegro-Dom. Republik 33-19
Holland-Frankrig 19-23

Dom. Republik-Sydkorea 20-51
Holland-DR Congo 33-21
Frankrig-Montenegro 17-16

DR Congo-Dom. Republik 23-22
Frankrig-Sydkorea 27-22
Montenegro-Holland 27-25

Gruppe B:
Serbien-Japan 28-26
Brasilien-Algeriet 36-20
Danmark-Kina 44-21

Kina-Brasilien 21-34
Algeriet-Serbien 14-34
Danmark-Japan 29-25

Kina-Japan 27-33
Brasilien-Serbien 25-23
Danmark-Algeriet 38-20

Brasilien-Japan 24-20
Algeriet-Kina 25-27
Danmark-Serbien 22-23

Japan-Algeriet 32-23
Serbien-Kina 27-15
Danmark-Brasilien 18-23

Gruppe C:
Angola-Argentina 33-23
Polen-Paraguay 40-6
Norge-Spanien 22-20

Paraguay-Angola 12-37
Spanien-Polen 26-20
Argentina-Norge 18-37

Polen-Angola 32-23
Spanien-Argentina 25-19
Norge-Paraguay 34-13

Paraguay-Spanien 9-29
Polen-Argentina 31-17
Angola-Norge 21-26

Argentina-Paraguay 25-15
Angola-Spanien 21-30
Norge-Polen 23-18

Gruppe D:
Ungarn-Tjekkiet 35-27
Tyskland-Australien 36-15
Rumænien-Tunesien 27-17

Tunesien-Ungarn 24-26
Tjekkiet-Tyskland 32-37
Australien-Rumænien 13-32

Tjekkiet-Tunesien 28-24
Tyskland-Rumænien 26-23
Ungarn-Australien 39-15

Australien-Tjekkiet 10-34
Tyskland-Tunesien 26-20
Rumænien-Ungarn 21-17

Tunesien-Australien 24-15
Ungarn-Tyskland 26-27
Rumænien-Tjekkiet 29-23

]]]]
0 kommentarer
Vis kommentarer