Fødselsdagsønske: Meget mere stregspil

Mette Gravholt fylder 29, fik parfume, ballondyr og en dusk hjemmefra – men hendes hedeste ønske er mere tålmodighed i bagkæden og flere indspil til stregen

Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen

NIS (Ekstra Bladet): Mette Gravholt fylder 29 i dag, og hun er allerede begyndt at grue for næste årsdag.

- Det er jo bare et tal, men når man fylder 30, så skal man jo være voksen, altså. Når alle ens andre veninder fylder rundt, så har de jo børn og mand og det hele, men jeg render rundt og spiller håndbold.

- Jeg har fået gaver af Mulle, og så har jeg fået nogle ballondyr af AM (Anne Mette Hansen) og Greve. Og så har jeg fået nogle blomster af en god veninde hjemmefra, det var rigtig sødt. Jeg blev virkelig glad, siger Mette Gravholt. Og der var mere:

- Mulle gav mig en parfume, nogle strømper og et dobbeltstik til hovedtelefonerne, så vi kan se film sammen. Det er vist også lidt en gave til hende selv.

Se også: Pytlick vil ikke spekulere i resultatet

Fine ting og nips. Men det, hun ønsker sig allermest, er en sejr over Brasilien - og frem for alt, at stregspillet på holdet bliver genopdaget.

- Vi skal løbe, løbe, løbe. Og så skal vi have styr på vores angrebsspil. Vi afsluttede alt for hurtigt mod serberne. Vi var stressede, så vi skal have fundet noget tålmodighed, og så skal vi stregspillere have noget mere at arbejde med.

- Bagspillerne arbejder ikke med os, de arbejder bare med sig selv, og så render vi rundt derinde og kunne lige så godt være kegler, lyder den gravholtske analyse.

- Så det har vi snakket rigtig meget om. Vi skal have lavet noget spil, så vi kan sætte nogle screeninger, så de kan se os og kan bruge os til noget. De er rigtig tit bange - de siger, de ved ikke, om de tør spille den.

- Men det er også, fordi vores angrebsspil har været lidt for langt væk fra modstandernes forsvar. Vi skal lave flere 100 procent pres, så vi kan sætte modstanderne, lokke dem frem. For serberne var faktisk ret defensive. Vi skal have nogle flere back-back afleveringer, vi skal mere udad i banen, så vi ikke afslutter på det første kryds, siger Mette Gravholt.

Se også: Grotesk scenarie: Dansk VM-nederlag giver fordel Grotesk scenarie: Dansk VM-nederlag giver fordel

- Vi snakker meget om, at de ikke bruger os. Jeg synes, både Susan og jeg er ret dygtige, og de skal bare spille os. For vi er frie. Men det handler om, at vi ikke får bearbejdet forsvaret nok, og det er det, vi skal. I stedet for at afslutte på tredje aflevering, skal vi afslutte på den ottende, og selv om man tænker, 'jeg er faktisk fri', så skal man spille boldene videre. Vi har oftest mange afleveringer, når vi scorer - og få, når vi ikke gør. Det er såre simpelt, siger fødselaren.

Hun er sikker på, at mere offensiv tålmodighed vil give pote:

- Det er ikke mange mål, vi har scoret fra stregen. Mange af mine har været på kontra. I går lavede jeg to fra stregen, og da var jeg fuldstændig fri på begge indspil. Vi kan lave endnu flere.

[[[[

Resultater fra de indledende spillerunder ved VM i håndbold for kvinder:

Gruppe A:
Montenegro-Sydkorea 24-22
Frankrig-DR Congo 31-13
Holland-Dom. Republik 44-21

Sydkorea-Holland 29-26
DR Congo-Montenegro 9-35
Dom. Republik-Frankrig 10-27

Sydkorea-DR Congo 34-20
Montenegro-Dom. Republik 33-19
Holland-Frankrig 19-23

Dom. Republik-Sydkorea 20-51
Holland-DR Congo 33-21
Frankrig-Montenegro 17-16

DR Congo-Dom. Republik 23-22
Frankrig-Sydkorea 27-22
Montenegro-Holland 27-25

Gruppe B:
Serbien-Japan 28-26
Brasilien-Algeriet 36-20
Danmark-Kina 44-21

Kina-Brasilien 21-34
Algeriet-Serbien 14-34
Danmark-Japan 29-25

Kina-Japan 27-33
Brasilien-Serbien 25-23
Danmark-Algeriet 38-20

Brasilien-Japan 24-20
Algeriet-Kina 25-27
Danmark-Serbien 22-23

Japan-Algeriet 32-23
Serbien-Kina 27-15
Danmark-Brasilien 18-23

Gruppe C:
Angola-Argentina 33-23
Polen-Paraguay 40-6
Norge-Spanien 22-20

Paraguay-Angola 12-37
Spanien-Polen 26-20
Argentina-Norge 18-37

Polen-Angola 32-23
Spanien-Argentina 25-19
Norge-Paraguay 34-13

Paraguay-Spanien 9-29
Polen-Argentina 31-17
Angola-Norge 21-26

Argentina-Paraguay 25-15
Angola-Spanien 21-30
Norge-Polen 23-18

Gruppe D:
Ungarn-Tjekkiet 35-27
Tyskland-Australien 36-15
Rumænien-Tunesien 27-17

Tunesien-Ungarn 24-26
Tjekkiet-Tyskland 32-37
Australien-Rumænien 13-32

Tjekkiet-Tunesien 28-24
Tyskland-Rumænien 26-23
Ungarn-Australien 39-15

Australien-Tjekkiet 10-34
Tyskland-Tunesien 26-20
Rumænien-Ungarn 21-17

Tunesien-Australien 24-15
Ungarn-Tyskland 26-27
Rumænien-Tjekkiet 29-23

]]]]
0 kommentarer
Vis kommentarer