En skøn Kjelling var ikke nok til at slå Hvidt og Co.

KIF Kolding København er tilbage i front

Ingen succes for Carlén (Foto: Claus Bonnerup)
Ingen succes for Carlén (Foto: Claus Bonnerup)

KIF Kolding København-Bjerringbro Silkeborg 26-23 (13-11)

Hele Danmarks håndboldhold er tilbage på toppen.

Efter at have lånt førstepladsen ud et døgns tid til Skjern generobrede KIF Kolding København førertrøjen ved at slå Bjerringbro Silkeborg, selv om gæsterne havde en veloplagt Kristian Kjelling.

12 mål fra nordmandens hånd var dog ikke nok.

Hjemmeholdet havde en veloplagt Albert Rocas, selv om denne skabte unødvendig spænding ved at brænde et par kæmpe chancer i slutfasen.

Se også: Skjern til tops i ligaen

Umiddelbart har midtjyderne ikke fået meget ud af trænerfyringen af Claus Uhrenholt.

Erstatningen Per Carlén har godt nok fået Kristian Kjelling i gang, men det er ikke nok, og BSV holder sig lige akkurat inde i slutspillet.

Efter nederlag i Porto og Aalborg kom et minimeret KIF Kolding København tilbage på vinderkurs.

BSV forsøgte sig med at mandsopdække Bo Spellerberg, der ikke fik scoret så meget som normalt, men til gengæld diskede han op med flere god frispilninger til bl.a. den stærke franskmand Cyril Viudes.

Bortset fra Kristian Kjelling, der som altid har overtaget mod Kasper Hvidt, spillede hjemmeholdets stærke sidstemand bedre end længe.

Gæsterne var uden EM-spilleren Casper U. Mortensen, der var blevet syg, men erstatningen, Fredrik Schilling scorede på chancerne, som tilfaldt ham.

0 kommentarer
Vis kommentarer