Mestrene gennemhøvlet i Skjern

Aalborg blev udklasseret med hele 15 mål i dagens topkamp i herreligaen

Henrik Møllgaard førte an for Skjern med 11 mål. (Foto: Claus Bonnerup)
Henrik Møllgaard førte an for Skjern med 11 mål. (Foto: Claus Bonnerup)

Skjerns to landsholdsspillere, Henrik Møllgaard og Kasper Søndergaard, fejrede udtagelsen til EM i Herning med at rundbarbere de danske mestre fra Aalborg med 15 mål. 35-20 efter 17-6 ved pausen.

Med henholdsvis 11 og otte mål førte d’herrer an i den ydmygende nedslagtning af mesterholdet. Begge viste storform og scorede på næsten alt.

Se også: Oprykkere tog ny skalp

10 minutter før tid valgte træner Ole Nørgaard at give Henrik Møllgaard fri, mens Kasper Søndergaard fik lov at spille kampen ud.

Skjern, der for 17 dage siden tabte den omvendte kamp med to mål, meldte sig med storsejren for alvor ind i kampen om DM-guldet.

Det var første gang i denne sæson, at vestjyderne for alvor viste, hvad holdet har af potentiale.

Se også: Drama i Skjern - keeper så rødt

Tilskuerne brød længe før slutsignalet ud i sang med ’Vi har det åh så dejligt’.

Sejren tændte en drøm om, at mesterskabet - 15 år efter den sidste og eneste gang - igen kan havne i Vestjylland.

En 15 måls-sejr i opgøret mellem KIF Kolding Københavns to nærmeste forfølgere er ikke hverdag.

- Ja, vi troede, at det var lyv, som en tilskuer udtrykte det, efter at jublen havde lagt sig.

Resultater fra 16. spillerunde i herrernes håndboldliga

Ribe/Esbjerg-KIF Kolding 24-27 (11-14)
Ribe/Esbjerg: Matias Helt Jepsen 7 (1), Pelle Schilling 6, Ronnie Mathiasen 5, Jonas Langerhuus 3, Morten Vium Troelsen 3
KIF Kolding: Albert Rocas 10 (5), Lukas Karlsson 4, Lasse Anderson 3, Bo Spellerberg 3, Stefan Hundstrup 3, Torsten Laen 2, Cyril Viudes 2
Diskvalifikation: René Antonsen, Ribe/Esbjerg
Udvisninger: Ribe/Esbjerg 4, KIF Kolding 4
Tilskuere: 1.080

Skanderborg-Tvis/Holste. 28-24 (13-15)
Skanderborg: Johan Hansen 7, Andreas Væver 6, Peter Balling 6, Kasper Povlsgaard 3, Morten Kirk Olesen 2, Lars Mousing 1, Tim Sørensen 1, Jeppe Krogh 1, Lars Jakobsen 1
Tvis/Holste.: Michael Damgaard 7, Allan Damgaard 6, Magnus Bramming 4 (4), Patrick Wiesmach 2, Jakob Green Jensen 2, Simon Birkefeldt 2, Klaus Thomsen 1
Udvisninger: Skanderborg 3, Tvis/Holste. 5
Tilskuere: 500

SønderjyskE-Bj.bro/Silk. 22-24 (10-8)
SønderjyskE: Andreas Toudahl 5 (2), Claus Kjeldgaard 4, Magnus Gullerud 3, Simon Kristiansen 2, Kenneth Bach Hansen 2, Daniel Eggert 2, Anders Zachariassen 2, Andreas Nielsen 1, Martin Kærgaard Pedersen 1
Bj.bro/Silk.: Mads Christiansen 7, Kristian Kjelling 7, Casper U. Mortensen 5 (2), Chris Holm Jørgensen 2, Dennis Kirkegaard 2, Dane Sijan 1
Udvisninger: SønderjyskE 3, Bj.bro/Silk. 5
Tilskuere: 2.043

Skjern-Aalborg Håndbold 35-20 (17-6)
Skjern: Henrik Møllgaard 11 (1), Kasper Søndergaard 8, Frederik Børm 5, Rene Rasmussen 3, Morten Balling 2, Lasse Mikkelsen 2, Daniel Svensson 2, Thomas Klitgaard 1, Bjarke Christensen 1
Aalborg Håndbold: Håvard Tvedten 9 (4), Mads Mensah Larsen 6, Johan Jakobsson 2, Simon Hald 1, Jacob Bagersted 1, Stig Bugge 1
Udvisninger: Skjern 2, Aalborg Håndbold 2
Tilskuere: 2.011

Nordsjælland-Mors/Thy 28-36 (14-18)
Nordsjælland: Mads Bjørn Eriksen 7, Atli Ævar Ingólfsson 6, Luka Mitrovic 4, Jonas Løkken 3, Magnus Landin 3, Anton Rúnarsson 3 (2), Frederik Bentsen 1, Sonny Landberg 1
Mors/Thy: Kasper Kvist 11 (2), Tobias Ellebæk 6, Jesper Meinby Pedersen 6, Asbjørn Madsen 4, Jac Karlsson 3, Jonas Porup 3, Rasmus Søby 3
Udvisninger: Nordsjælland 4, Mors/Thy 3
Tilskuere: 620.

Skive fH-GOG Håndbold 19-24 (10-10)
Skive fH: Christoffer Cichosz 6, Kim Worsøe 4, Stefan Nielsen 2, Morten Post 2, Nickolei Jensen 2 (2), David Kocemba 1, Dennis Albæk 1, Kris Johansen 1
GOG Håndbold: Tobias Møller 9 (7), Kenneth Dahl 5, Kasper Jørgensen 3, Snorri Gudjonsson 3, Lars Hald 2, Aku Kreutzmann 1, Kasper Kildelund 1
Udvisninger: Skive fH 6, GOG Håndbold 6
Tilskuere: 600

0 kommentarer
Vis kommentarer