Mulle: - Jeg gider ikke gå og være sur

- Det er jo ikke nogen katastrofe, og jeg glæder mig til at møde Montenegro, siger Kristina Kristiansen

Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen

BEOGRAD (Ekstra Bladet): Folket foran fladskærmene er nok lettere skeptiske før Montenegro-kampen. Ottendedelsfinalen ligner på papiret endestationen for et dansk landshold, der ikke var i stand til at slå Serbien - og blev maltrakteret af en flok determinerede brasilianere.

Folk tror ikke på det mere!

- Næh, men ved du hvad? Det gør jeg! Hvis jeg ikke gjorde det, kunne jeg lige så godt sætte mig på et fly i dag og komme tidligt hjem. Det bliver fedt. Fordi vi har tabt to kampe, er det jo ikke en katastrofe - vi ville videre, det kom vi, og det blev så Montenegro, siger Kristina Kristiansen ubekymret.

Se også: Her er Danmarks vej mod medaljer

- Hvordan skal I slå dem?

- Det ved jeg ikke. Jeg har ikke set video endnu, men jeg hører, det er lidt a la Serbien bare mange procenter bedre, så det handler om, at vi skal være der. Så må vi finde ud af, hvad vi skal køre, når vi har set noget mere video på dem, siger ’Mulle’.

Selvtilliden har ikke lidt afgørende knæk, siger hun:

- Næ, det synes jeg ikke. Selvfølgelig er det da altid møg ærgerligt at tabe, det er der da ingen håndboldspillere, der gider. Men vi ER i den ottendedelsfinale, vi skal spille en kamp mere - og det skal vi da glæde os over.

Se også: Kaptajn Jørgensen: - Vi er klare underdogs

- Tager I for let på det?

- Nej, for vi hader at tabe. Ens selvtillid får da lige et knæk, men vi må videre, men hvis vi bliver ved med at gå og hænge os i den kamp, så kan vi jo gå og være sure lige indtil i morgen.

- Vi har klaret os fint. Vi har spillet fint mod nogle offensive forsvar, og nu skal vi have angrebet til at fungere rigtig godt. Så håber jeg, det rækker, siger Kristina Kristiansen.

[[

Sådan spilles de afgørende kampe ved VM:

Ottendedelsfinaler 15-16/12:
Danmark-Montenegro 22-21
Frankrig-Japan 27-19
Brasilien-Holland 29-23
Sydkorea-Serbien 27-28
Tyskland-Angola 29-21
Polen-Rumænien 31-29
Ungarn-Spanien 28-21
Norge-Tjekkiet 31-21

Kvartfinaler 18/12:
Polen-Frankrig 22-21
Brasilien-Ungarn 33-31 efs.
Danmark-Tyskland 31-28
Serbien-Norge 28-25

Semifinaler 20/12:
Polen-Serbien 18-24 (6-14)
Polen: Karolina Szwed 4 (1), Iwona Niedzwiedz 2, Katarzyna Koniuszaniec 2, Patrycja Kulwinska 2, Karolina Semeniuk 2 (1), Karolina Siodmiak 1, Kinga Byzdra 1, Karolina Kudlacz 1, Alina Wojtas 1, Malgorzata Stasiak 1, Agnieszka Jochymek 1
Serbien: Andrea Lekic 8, Dragana Cvijic 5, Sanja Damnjanovic 4, Jelena Zivkovic 2, Svetlana Ognjenovic 2, Jelena Popovic 1, Jelena Eric 1, Jelena Nisavic 1
Udvisninger: Polen 2, Serbien 3
Tilskuere: 19.000

Brasilien-Danmark 27-21 (14-10)
Brasilien: Alexandra Nascimento 7 (4), Ana Rodrigues 5 (1), Daniela Piedade 4, Deonise Cavaleiro 4, Eduarda Amorim 3, Samira Rocha 2, Fabiana Diniz 1, Mayara Moura 1
Danmark: Maria Fisker 3, Anne Mette Hansen 3, Mette Gravholt 3, Kristina Kristiansen 3 (1), Susan Thorsgaard 2, Trine Østergaard 2, Louise Burgaard 2, Line Jørgensen 1, Stine Jørgensen 1, Ann Grete Nørgaard 1 (1)
Udvisninger: Brasilien 5, Danmark 2
Tilskuere: 7.000

Finale og bronzekamp 22/12
Kl. 14.30 Danmark-Polen
Kl. 17.00 Brasilien-Serbien

]]
0 kommentarer
Vis kommentarer