Norsk træner om dansk VM-sejr: Fantastisk

Norge, der er VM's helt store favorit, slap af med en af de største konkurrenter, da Danmarks slog Montenegro

Thorir Hergeirsson roser den danske indsats mod Montenegro. (Foto: AP)
Thorir Hergeirsson roser den danske indsats mod Montenegro. (Foto: AP)

For et år siden var der EM i kvindehåndbold i Serbien, og ved den lejlighed måtte Norge for en gangs skyld nøjes med sølvmedaljer efter et finalenederlag til Montenegro.

Danmark sørgede søndag aften for, at det ikke gentager sig.

Overraskende for mange lykkedes det for det ellers noget vaklende danske mandskab at besejre de regerende europamestre, og den danske sejr hyldes af Norges landstræner, Thorir Hergeirsson.

Se også: Pytlick om TV 2-kritik: - Det er det værste vrøvl

- Danskerne satsede alt, spillede fantastisk og vandt.

- Dette viser, hvor jævnt og uforudsigeligt mesterskabet er, siger han til avisen VG gennem en pressetalsmand.

Se også: Topkarakterer til Burgaard og Pytlick

EM-finalen 2012 endte 24-24, men efter den forlængede spilletid måtte Norge se spillerne fra Montenegro juble over en 34-31-sejr.

Også i sidste års OL-finale var det Montenegro og Norge, der stod overfor hinanden. Ved den lejlighed var det Norge, der vandt. En 26-23-sejr sikrede Norge OL-guldet.

Norge skal mandag aften i aktion ved VM i 1/8-delsfinalen mod upåagtede Tjekkiet. Norge og Danmark kan først tørne sammen i en eventuel finale på søndag i Beograd.

Se også: Playmaker takker Pytlick for tilliden

Danmark skal i onsdagens kvartfinalen op mod Tyskland.

Vinder danskerne den kamp, venter en semifinale fredag mod Ungarn, Spanien, Brasilien eller Holland.

0 kommentarer
Vis kommentarer