Pytlick afslører: Var måske stoppet

Jan Pytlick ved ikke, om han var blevet i jobbet, hvis Danmark var røget ud i aftes mod Montenegro

BEOGRAD (ekstrabladet.dk): Dramaet mod Montenegro kostede en del på søvnfronten i den danske VM-lejr. En af de hårdest ramte var landstræner Jan Pytlick, afslører han i dette tv-interview:

- Jeg kiggede på uret sidste gang klokken halv-seks, så jeg har vel fået et par timers søvn. Det er klart, at der er meget adrenalin i kroppen og mange ting, man sådan lige tænker igennem efter sådan en kamp, så jeg er glad for, der er hviledag i dag, siger landstræneren.

Se også: Efter sensationen: Sådan når Danmark semifinalen

Det kunne måske have været slut inden længe, hvis kampen ikke var tippet Danmarks vej i aftes.

Hvis I havde tabt til Montenegro, havde det så været din sidste landskamp?

- Det kan man jo aldrig vide. Så skulle jeg i hvert fald have haft et møde med forbundet – vi holder jo altid møde efter sådan en slutrunde og evaluerer tingene – og man kan jo aldrig vide, hvad de havde sagt til det. Men som udgangspunkt så har jeg jo kontrakt frem til 2015/2016, og den var jeg selvfølgelig villig til at holde fast i.

Se også: Montenegro-stjerne: Danmark fortjente sejren

Kunne du have overvejet selv at stoppe?

- Det er slet ikke nogle tanker, jeg har gjort mig. Jeg havde bare fokus på den kamp, og hvad der så var sket, hvis vi havde tabt, det havde vi jo så taget efterfølgende.

Se interviewet med Jan Pytlick ved at klikke på TV-klippet øverst i artiklen.

0 kommentarer
Vis kommentarer