Før kvartfinalebrag: Vi er de vilde unge!

Det har været grimt, men det har været godt – og fight og vilje kan bære langt. Hvad kan det så ikke blive til, hvis vi spiller godt?

BEOGRAD (ekstrabladet.dk): Louise Burgaard sprang for alvor ud som kamikaze-pilot og kampafgørende spiller med seks scoringer mod Montenegro.

Nu er målsætningen om en kvartfinale opfyldt. Men hun vil have mere!

- Inderst inde har man tænkt: Vi kan sgu da mere end det. Selv om jeg ikke føler, vi har fået forløst vores potentiale max – jeg synes, vi har spillet langt bedre tidligere – så har vi altså slået de regerende europamestre ud. Det er da for vildt, siger back’en, der hamrede de sidste tre missiler ind søndag aften.

Se også: Topkarakterer til Burgaard og Pytlick

- Uanset hvor grimt, vi spiller, så kan vi i hvert fald altid kæmpe, og det giver da både selvtillid og tryghed. Vi kan godt det her, og vi er de unge vilde uanset hvordan, vi skal spille – og om vi skal have tre forsvars- angrebsudskiftninger, siger hun.

Hun erkender, at angrebsspillet var bedre ved EM sidste år i de samme serbiske haller:

- Det er rigtigt, at vi spillede bedre dengang, men da var der heller ingen af modstanderne, der anede, hvad vi kom med. Dengang spillede vi bare. Nu har modstanderne styr på os, og vi skal agere ud fra det. Det gør det altså lidt sværere end sidst.

Se også: Efter sensationen: Sådan når Danmark semifinalen

Og så lige en semifinale nu…

- Det ku’ være sejt!

1 af 3 (Foto: Lars Poulsen)
2 af 3 (Foto: Lars Poulsen)
3 af 3 
0 kommentarer
Vis kommentarer