Pytlicks sorteper har endnu ikke fået besked

Camilla Dalby er med til sin første VM-træning og glæder sig naturligvis – Jane Schumacher døjer med bullen tommeltot og Pernille Holst Holmsgaard med maven

Camilla Dalby er kommet til Serbien for at spille kvartfinale mod Tyskland onsdag aften. Men Pytlick har endnu ikke givet besked til den spiller, der skal sidde over. (Foto: Lars Poulsen)
Camilla Dalby er kommet til Serbien for at spille kvartfinale mod Tyskland onsdag aften. Men Pytlick har endnu ikke givet besked til den spiller, der skal sidde over. (Foto: Lars Poulsen)

BEOGRAD (ekstrabladet.dk): Camilla Dalby er ankommet til den serbiske hovedstad, træner med her i eftermiddag - og glæder sig til at komme i kamp i morgen mod Tyskland. Surprise, surprise!

Men inde på halgulvet i Beogradska Arena render end af kammeraterne rundt uden officielt af vide, at HUN bliver skrevet - i hvert fald midlertidigt - ud af VM inden i morgen formiddag kl. ni.

- Vi holder et møde efter træningen, hvor truppen får besked, siger Jan Pytlick, der er fuldstændig tavs, når det gælder de overvejelser han gør sig før kvartfinalen mod Tyskland.

- Camilla Dalby kan også spille fløj og playmaker, og suppleret med hende egenskaber som skytte giver hun os et ekstra kort på hånden mod Tyskland, siger landstræneren.

Se også: Wilbek: Drop den lalleglade attitude



Se også: Pytlick afslører: Var måske stoppet

Det har været et kvalificeret bud, at Maibritt Kviesgaard, der ikke spillede et sekund mod Montenegro, bliver ofret. Playmakeren Jane Schumacher, der indledte så flot i første halvleg mod montenegrinerne, døjer med en bullen venstre tommeltot, men hun træner med og hendes deltagelse er ikke i fare.

Pernille Holst Holmsgaard har maveproblemer og er ikke med i eftermiddagens træning.

Camilla Dalby:

- Jeg landede først en halv time før midnat, og jeg var lang tid undervejs. Jeg hilste på pigerne her til morgenmaden, og der er blevet taget godt i mod mig, siger Camilla Dalby.

- Nu glæder jeg mig til at træne med pigerne og finde timingen igen, og den er jeg sikker på, nok skal komme hurtigt - jeg har jo efterhånden været med i en del år efterhånden, siger Camilla Dalby.

0 kommentarer
Vis kommentarer